Brev

Lesbisk og Forelsket?!?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 15 år

Det er altid fantastisk, når man møder en anden, man har det rigtig dejligt med, uanset køn. Denne pige lyder til at give dig en masse skøn energi og glæde, som giver dig sommerfugle i maven. Både når I er sammen, men også bare du tænker på hende.

Derfor forstår jeg godt at du kan være bange for at miste hende. Men også at det er et dilemma, når nu hun både er del ældre end dig, hun har en kæreste og mest af alt, så hun din lærer…

Du skriver at du kan være i tvivl om, du er andet end heteroseksuel? Det kan være svært at svare på, men forstår godt at du får tanken i forhold til de følelser du mærker i øjeblikket….

Mange unge oplever faktisk at være i tvivl om deres seksualitet. Vi får flere breve der handler tvivl, som din. Som ung bliver man jo mere og mere bevidst om, hvem man er, som person,  seksualtitet og andre ting. Du lyder ikke til at være forskrækket over at have det sådan? Det tænker jeg bestemt heller ikke du skal være. Jeg synes tværtimod at det er modigt og super godt, at du så ærligt i brevet beskriver dine følelser og tanker .

Men om du denne gang er forelsket eller du mere oplever at være fascineret af hende – er svært at vide. Det lyder i hvert fald til, at der er sker noget særligt hos dig, når du er sammen med hende. Hun gør dig tryg og glad og meget mere. Jeg tænker godt at man kan være vild med en person og glæde sig meget til at være sammen, uden det behøver at være forelskelse… Men igen, ved jeg jo ikke hvordan du oplever det…..

Jeg synes bestemt at du skal prøve at nyde det når I ses!  Selvom det måske kan være svært? Især når du samtidig tænker på, at det ikke kan blive til andet end det forhold I har nu …For det har du jo ret i, såfremt hun er din lærer. Men det er jo helt tilladt at være rigtig glad for sin lærer. Også så meget at man synes at hun er fantastisk og glæder sig til at se hende igen.

Jeg tænker på om, du mon du har delt dine tanker og denne glæde du oplever med andre? Måske det kan gøre noget godt for dig at betro dig til en god ven eller veninde? Kunne du forestille dig det?

Hvis du er usikker på hvordan din ven/veninde reagerer – kunne du vise brevet her og at sige, at du har fundet dilemmaet på nettet? Finde ud af hvilken reaktion du får …Inden du måske fortæller, at det er dit brev? Bare et forslag.

Mange oplever også glæde af råd de har fået på Sexliniens rådgivning – prøv f.eks. dette link: http://www.sexlinien.dk/emneside-seksualitet-og-koen/lesbisk.aspx.  eller hos http://www.lgbt.dk/radgivning/ungdomstelefonen/ Mon du allerede kender de sider? Her kan du også læse om andre unge der har tanker og følelser  om seksualitet og mange andre emner.

Jeg håber, at du kan bruge nogle af mine råd, at du finder lidt ro med dine tanker og følelser lige nu.  Ellers  er du altid velkommen til at skrive eller ringe igen 11611.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat