Brev

Klamydia

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 15 år 

Tak for dit brev! Hvor er det godt at du skriver herind, når du er i tvivl om noget. Man kan nemlig let blive forvirret over, hvordan man kan risikere at blive smittet. 

For at svare direkte på dit spørgsmål, om man kan få klamydia ved at gnide sine kønsdele mod hinanden, så er svaret ja. Klamydia er en infektion, som smitter når man har direkte kontakt med nogen som er smittet. Så det vil sige at din kæreste er nød til at have klamydia for at kunne smitte dig. Så det er jo et spørgsmål, om han er smittet?  

Hvis man mistænker at man kan være smittet, så er det vigtigt at man bliver undersøgt, fordi de fleste kvinder, som har klamydia, kan ikke mærke at de har det. Nogle få oplever at de får lugtende udflåd, at det svier når de tisser eller småblødninger. Man kan blive testes for klamydia hos sin læge, men man kan også købe et hjemmetest på apoteket. En tredje mulighed er at blive testet på en af de klinikker, som ligger rundt om i landet. du kan læse mere om det her: https://www.sexogsamfund.dk/viden/sexsygdomme

Har du en mistanke, om at din kæreste måske har klamydia? Så er det nok en god idé at tale med din kæreste om din bekymring. Måske kan I aftale, at I tester jer sammen for at sikre, at ingen af jer er smittede. Ellers er det altid en god idé at bruge kondom, for at beskyttesig mod kønssygdomme. 

Jeg håber at mit svar kan være til hjælp. Du kan også læse mere om klamydia på sexliniens hjemmeside http://www.sexlinien.dk/emnesider-sexsygdomme/klamydia.aspx 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat