Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kan jeg tillade mig at have sex nu?

Hej brevkasse…
Jeg er en pige på 14 og jeg har et problem med mine forældre. De siger at jeg ikke må dyrke sex inden jeg bliver 15 men jeg har det virkeligt svært ved det. Jeg føler selv at jeg er klar til sex, og min kæreste og jeg har talt om det mange gange. Han er også 14.

Vi føler begge at vi har lyst og er klar til det, men jeg ved ikke om jeg kan tillade mig at gøre det uden mine forældres tilladelse…

jeg kan mærke at det bliver sværere og sværere at sige nej til mig selv. Så hvad skal jeg gøre? Tak på forhånd.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 14.

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du ikke helt ved hvad du skal gøre. Det er nemlig ikke så nemt at gennemskue reglerne på det her område.

Hvor er det dejligt at høre, at dig og din kæreste har det godt sammen. Det må derfor også være frustrerende, at dine forældre og dig ikke er enige om, hvorvidt i må have sex før i bliver 15 år.

Mit svar på dit spørgsmål, vil blive opdelt i to dele. Den ene del handler om, hvornår man ifølge loven, må have sex. Det andet handler om de regler, der har betydning for, om dine forældre må bestemme eller ej.

 I forhold til den første del, er det sådan i Danmark, at den seksuelle lavalder er 15 år. Det betyder at en person over 15 år ikke må have sex med en person under 15 år. I forhold til denne regel om seksuel lavalder, må dig og din kæreste altså godt have sex sammen, da I begge er 14 år.
 I forhold til den anden del, gælder følgende regel. Indtil du er blevet 18 år, kan dine forældre træffe beslutninger om, hvad de synes er bedst for dig. Det betyder altså, at de for eksempel godt kan bestemme, hvornår du må have sex med din kæreste.  

Det fremstår meget tydeligt af dit brev, at det betyder meget for dig og din kæreste, at I kan have sex sammen. Du beskriver også rigtig fint, at I føler jer klar til det. Af denne grund vil mit råd være, at du tager en ny snak med dine forældre. Ville det være muligt, tror du? I en snak kan du måske gøre det endnu mere klart for dine forældre, hvordan du har det, og dine forældre kan fortælle dig, hvilke tanker de har.

Måske vil det have en betydning for dine forældres mening om, hvornår I må have sex, hvis de kan mærke på dig, at du ved, hvad det handler om. Og hvis du f.eks. sætter dig godt ind i, hvordan du beskytter dig mod graviditet og sexsygdomme. Prøv at kigge på www.sexlinien.dk og læs om prævention.

Jeg håber, at I kan finde en god løsning for jer allesammen.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat