Brev

Kan jeg dyrke sex uden at kunne trække min forhud helt tilbage?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år

Først og fremmest er det rigtig godt, at du er gået til lægen. Så slipper du nemlig for at bekymre dig om, hvorvidt der er noget galt.

Jeg kan godt forstå, at du kan blive lidt i tvivl, om du kan have sex på helt normal vis. Det kan du sagtens. Som du også selv skriver, har du kunne onanere uden problemer i tre år. Det vil være det samme, når du har sex.

Hvis du alligevel bekymrer dig en smule, kunne det måske hjælpe, at øve dig på at sætte kondom på alene? På den måde, kan du blive mere fortrolig med, at det fungerer fint, selvom din forhud stadig ikke kan trækkes helt ned over. Giver det mening?

Men helt overordnet har du ingenting at være bekymret for. Det virker også som om, at du er god til at spørge, når du er i tvivl. Bliv endelig ved med det. Der er rigtig mange spørgsmål, der kan melde sig når det kommer til kroppen og sex. Det er kun ved at spørge, at man kan få svar.

Jeg vil anbefale dig at kontakte Sexlinien . For de er rigtig gode til at komme med ideer og mere info. De ved virkeligt meget og er gode at tale med.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat