Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kærester i et år uden sex.

Hej BørneTelefonen.

Jeg er en fyr på snart 20 år som har en kæreste der lige om lidt fylder 19. Hun er jomfru og har endnu ikke prøvet at have sex.

Vi begyndte allerede tidligt i forholdet at eksperimentere med det seksuelle, men det har aldrig gået hen og blevet til sex desideret. Min kæreste lider af angst og hun er virkelig bange for at det gør ondt at have sex, så derfor tør hun ikke.

Jeg har derfor prøvet og lave en aftale med hende omkring hvornår vi kan forsøge os på det punkt igen, men når jeg så bringer det på banen siger hun at hun enten ikke kan huske det, eller også kommer der en undskylning for at hun ikke kan.

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal gribe det her an, og jeg har flere gange snakket med hende om det, selv hendes mor siger at hun snart skal i gang for ellers kan det ende med at jeg går fra hende.

Jeg elsker hende og jeg har ikke lyst til at gå fra hende på grund af det, men jeg kunne virkelig godt bruge noget hjælp til det her, så håber I kan hjælpe mig på en eller anden måde.

Med venlig hilsen,

Forvirret fyr på 19…

Dreng, 19 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære forvirrede fyr på 19,

Tak, for dit brev. Det lyder som om din kæreste er rigtig heldig at have dig. Jeg kan læse, at du er meget omsorgsfuld og en rigtig god kæreste, der gør alt det rigtige.

Det lyder virkelig som om, at du griber situationen an på den helt rigtige måde. Hvis man som din kæreste er bange for at miste sin mødom og have sex, så kan et pres udefra gøre det hele meget være. Så mit allerbedste råd til dig er at blive ved med din tålmodighed, præcis som du gør nu. Men jeg kan dog også sagtens forstå, at det er en svær og frustrerende situation for dig.

Du skriver, at tidligere i jeres forhold gik i igang med at eksperimentere seksuelt. Er det mon noget i stadig gør? Der er rigtig mange måder at eksperimentere seksuelt på. Det kan være fysisk: At man rører ved hinanden, afprøver oralsex eller andet. Men det kan også være mere psykisk eller mentalt: At man fortæller hinanden om seksuelle fantasier, fortæller hinanden, hvad man godt kan lide ved hinanden og hvorfor man er forelsket i hinanden. Jeg ved ikke, hvordan I eksperimenterer, men ofte glemmer man den sidste mere mentale måde, fordi man tænker, at sex mest er fysisk. Men seksuel tryghed handler rigtig meget om mental tryghed. Derfor er det også vigtigt, at huske denne del af det. Mske det også kan hjælpe dig med at udforske dine egne behov og følelser omkring det hele.

Jeg tænker nemlig, at netop det, kan være den helt rigtige indgangsvinkel til, at din kæreste, på trods af sin angst, kan være rolig i det seksuelle sammen med dig. Tryghed og lyst skal altid gå hånd i hånd, når det handler om sex og måske ekstra meget, med en kæreste som din.

Jeg kan næsten ikke understrege nok, at du skal forsøge, at undgå at ligge et for stort pres på hende. Hvis hun ikke er klar, kan du ikke tvinge hende til det. Jeg tænker eksempelvis også på, hvorfor hendes mor er involveret i dette? Mon det ikke også giver et enormt pres på hendes skuldre, at hendes mor ved hvad der foregår i det private mellem jer to. Tænk eksempelvis hvis rollerne var omvendt og dine forældre kendte til det – hvordan ville det føles?

Der kan være rigtig meget skam involveret når det handler om sex og nogle gange kan man tale sig endnu længere ind i en akavet hårdknude. Derfor kan du også prøve at give hende pause fra dine forventninger i en periode – altså stoppe med tale om det og i stedet prøve at lade det ske ‘af sig selv’. Måske det også kunne være rart at få en pause fra det selv? Det lyder nemlig som om, at I allerede har talt meget om det og det i forvejen fylder en hel del for jer begge to.

Jeg forstår godt, at det fylder virkelig meget for dig og jeg kan kun forestille mig, hvor meget lyst du efterhånden har bygget op inden i. Især fordi du jo virkelig er forelsket i hende og gerne vil udforske den side af jeres parforhold. Derfor tænker jeg også, at hvis hun fortsat har svært ved at slappe af i det, må du selvfølgelig tale med hende igen. Det lyder nemlig som om, at I er gode til at tale sammen. Men prøv først at give hende en lille forventnings-pause.

Indtil det sker, så håber jeg at I kan nyde hinanden på anden vis, som I har gjort før. For som du selv skriver, har du ikke lyst til at gå fra hende på grund af det. Med den tillid og tryghed, det lyder som om der er mellem jer, håber jeg på, at hun bliver klar en dag.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat