Jomfru og træt af det hele.!
Hej!
Jeg er en pige på 17 år, og jeg tænkte jeg ville skrive til jer, fordi jeg ikke aner hvad jeg skal gøre.
Jeg har virkelig dårlig selvtillid og selvværd, og hver gang det bliver weekend og jeg er alene, begynder alle de negative tanker at komme, så derfor vil jeg gerne have nogle andres syn på sagen.
Sagen er den, at jeg stadig er jomfru.
Jeg er ikke særlig populær og har aldrig været tæt på at have en kæreste. Det er nok mest fordi jeg er meget genert og ikke rigtigt føler at jeg kan snakke med folk – især ikke på en date, hvor man sidder og “bedømmer” hinanden!
Men jeg bliver rigtig glad for fyre, når jeg får alkohol, og jeg har for eksempel de sidste 3 uger været til 3 fester, hvor jeg har kysset med en dreng til hver fest.
Problemet er lidt, at nu hvor jeg er i min alder vil alle drengene have sex til festen, og det er ikke fordi jeg ikke vil, problemet er bare at jeg er jomfru og alle siger, at den første gang skal være speciel, og jeg ikke burde miste min mødom til en random fyr på et random toilet.
Jeg har til fester givet fyre blowjobs, men jeg vil ikke så gerne have de rør ved mig, da jeg bliver for usikker (dette kommer dog an på, hvor fuld jeg er)…
Det jeg så også bliver ret ked af, er at de aldrig skriver dagen efter, på trods af de har min snap eller facebook og har lovet at skrive.
Ved det hele lyder meget forvirrende. Måske lyder det også som et åndsvagt problem, men det her med at være jomfru fylder bare rigtigt meget!
Alle mine veninder er ikke længere jomfru, men det er drengene heller ikke.
Og det der bekymrer mig mest er, at hvis jeg så får en kæreste på et eller andet tidspunkt, så har han måske været sammen med mange, og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre…
Så skal jeg bare få det overstået? Eller er det noget jeg vil fortryde?
Forstår ikke hvorfor drenge vil kysse og have sex, men ikke skrive dagen efter, når de vil det med andre…
Hjælp.
Kh. Den forvirrede