Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv
Hej,
jeg er en dreng på 14 (om 10 dage 15) som har nogle problemer med selvværd, omgangskreds og seksualitet.
Ja.. jeg kan vel lige så godt starte helt fra starten:
Jeg er som sagt en dreng på 14 år som altid har haft et kompliceret problem omkring vennekreds.
Allerede fra 0. klasse af har jeg følt mig mest komfortabel ved at gå sammen med piger. Jeg kan også godt gå med et par enkle drenge, men der skal være noget specielt over deres personlighed, og med det mener jeg at de skal kunne relatere til nogle af de ting som jeg har med at gøre, plus de skal være der for en, altid.
De første fem år af folkeskolen gik jeg kun sammen med piger, og hvis jeg ikke gik sammen med piger, så gik jeg en smule for mig selv. Jeg har altid anset det for at være et problem, da jeg (som sagt) er en dreng. En halvdel af mig har sagt til sig selv, at jeg bare må acceptere det som det er, mens den anden halvdel siger til mig, at jeg brude prøve at få drengevenner. Selvfølgelig kan man snakke med piger om mange ting, og med den gruppe pigevenner jeg har haft, rigtig mange ting. Men der er bare visse ting som man bedre kan snakke med drenge om.
Da jeg altid har gået sammen med piger (næsten) så har deres opførsel vel også ”smittet af” på¨mig. Jeg kan være meget feminin på mange punkter, og det har jeg det fint med. Det elsker jeg faktisk også ved mig selv, da det også gør at jeg på en eller anden måde er meget moden på visse punkter. Fx hvis nogle drenge og piger begynder at være racistiske eller nedgøre homoseksuelle, jamen så prøver jeg at få dem til at være mere rationelle i det, da jeg er stærkt imod det. Nogengange uden held, da folk jo har deres meninger, men videre i teksten.
Mange af de feminine træk kommer mange gange frem i hverdagen, og det har haft sin konsekvenser overfor mig. Jeg er tit blevet kaldt homoseksuel eller fået at vide at jeg sikkert bliver homoseksuel, hvilket ikke altid er sjovt.
Ikke at jeg syntes det er en negativ ting at være (da jeg jo er stærkt imod nedgørelse af homoseksuelle osv), men jeg vil ikke anerkendes for noget jeg ikke er, eller noget jeg måske ikke har fundet frem til selv endnu. Det er der jo ikke ret mange som vil.
Efter at blive kaldt det så mange gange, så har jeg undret mig over, om der kunne være noget i det. Jeg har studeret lidt i det fysisk, og jeg har mange gange funderet over det. Jeg har skrevet ind to gange før, og den ene gang omhandlede faktisk min tvivl på min seksualitet. Jeg kigger meget ofte på drengene på min årgang og tænker på dem, ja jeg har måske et lille ”crush” på en lige nu, men det har jeg ikke fortalt til nogen.
Jeg er med tiden blevet kaldt ”homo” eller ”bøsse” rigtig ofte, og det gør mig ked af det, da jeg som sagt ikke har fundet frem til det selv endnu, og plus jeg ved at dem som førhen har sagt det ikke har ment det på en positiv måde. Det er nok også lidt det der har ødelagt mit selvværd..
Ja, jeg har bumser, misfarvede tænder, et kæmpe ar efter et styrt fra en måned siden og noget meget tykt stort hår. Andre folk lægger ikke mærke til det overhovedet længere, men efter at blive kaldt alt det som jeg er blevet kaldt førhen har fået mig til at tænke ”Jamen hvis folk siger det, så må de jo lægge mærke til mig”.
Mange af de ”små” detaljer jeg hader ved mig selv er blevet til noget der er alt alt for stort, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Jeg prøver virkelig at gøre alt hvad jeg kan for at få et lykkeligt liv.
Mine karakterer i skolen er rigtig gode, så der er intet der.
Det er kun de her irriterende personlige problemer. Jeg ved udmærket godt at det er en del af pubertetalderen, men jeg kunne godt bruge nogle gode råd.
Se videoer om sex, seksualitet og krop
