Kære Pige på 12 år.
Jeg kan godt fornemme, at du ikke har det godt med det og er i tvivl om, hvad der er bedst at gøre. Det er godt at du gør noget ved, som synes er svært at gå med.
Du skriver at I har rørt ved hinanden med og uden tøj, da I var kærester. Jeg bliver nysgerrig på, om det var noget I begge havde lyst til, da I gjorde det? Og om du og din kæreste er på samme alder? Om det måske er det der gør, at du fortryder? Eller om det mest er fordi, at du bliver bange for, at han fortæller om det til andre?
Det lyder til at du gerne vil have en snak med ham. Det synes jeg er en rigitig udemærket idé. Så kan du sige til ham at du er ked af, hvordan tingene udviklede sig, og du gerne vil have at det bliver mellem jer. At du ser det som noget meget privat mellem jer, og derfor skal blive mellem jer to.
Du skriver at du også gerne vil tale med dine forældre om hvordan du har det. Det synes jeg også er en god idé
Du kan sige til dem, at du har noget lidt privat du gerne vil tale om, noget som er sket og som du fortryder - og fortælle dem hvordan du har det, at du går og føler dig bekymret og tænker over mange ting.
Du kan også vælge at vise dem dit brev her til brevkassen og mit svar, og så tage udgangspunkt i det, når I skal snakke sammen.
Jeg håber på, at dine forældre vil elske dig lige meget hvad og jeg tror de vil gøre deres bedste for at hjælpe og berolige dig. Det kan også være, at de kan hjælpe dig med, at din eks kæreste ikke fortæller om det til andre?
Du er også altid velkommen til at ringe til Børnetelefonen på 116 111, hvis der er noget der bekymrer dig og du har brug for at få vendt dine tanker med en sød voksen. De voksne på Børnetelefonen er vant til at snakke med børn og unge om alle emner - også sex og kæreste-problemer.
Kærlig hilsen
BørneTefonen