Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg tænker altid på sex

Hej
Jeg er en pige på 16 år og er muslim. Jeg har et stort problem og vil derfor gerne høre råd fra jer. INGEN ved noget som helst om det i er de første der får det at vide. Jeg tør nemlig ik fortælle det til andre. Det hele startede med at jeg hele tiden kigge på musikvideoer. Klamme sex musikvideoer. Og nu får jeg hele tiden lyst til at lave sex!

Jeg bliver tit liderlig og leger lidt med mig selv og min pude for hvem skal jeg ellers gøre det med. I islam må man ik have sex før ægteskab og det vil jeg gerne være stærk til at kunne holde på. Men efter det her er det blevet lidt svært at stoppe tanken. Jeg et muslim og må først have sex efter ægteskabet men er single nu og har svært ved at vente og har svært ved at glemme det.

Og det ik fordi jeg er lesbisk eller noget men jeg elsker at se på kvinders bryster! Og nogle gange får jeg lyst til at snave min veninde! Men det er slet ik fordi jeg er lesbisk, er nemlig lun på en dreng 😉 men alt det her er bare startet fordi jeg blev ved med at se på sex videoer hvilket hele tiden gjorde mig liderlig.

Og hvis jeg fortæller det til mine veninder ville de nok ik være sammen med mig mere. Og ved ik hvad min mor vil sige men er sikker på hun vil blive rigtig sur på mig og måske tage min tlf fra mig da jeg ik kan uden den :/ og jeg ved at i er de eneste der forstår mig derfor vil jeg gerne have råd fra jer. Hvad synes i jeg skal gøre? Noget som kan få mig til at tænke mindre på det? Måske ulemper der kan være på samlejer..

Hilsen E………..

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære E

Mange tak for dit brev. Først vil jeg sige, at det er helt normalt at onanere og tænke på sex! Jeg kan forstå på dig, at du synes, det er svært for dig ikke at tænke på sex, men sagen er den, at det er noget, de allerfleste gør. Størsteparten af alle unge og voksne tænker på sex og har et behov for seksuel tilfredsstillelse, hvad enten det er ved samleje eller onani.

Når det er sagt, vil jeg gerne fortælle dig, at onani er en meget privat ting for mange, (der er nogle, der gerne vil tale om det), men det er ikke (nødvendigvis) noget, man behøver at dele med kærester, venner, veninder og familie. Det må gerne være noget, som du har for dig selv, når du er alene. Jeg forstår dit brev som at du er bange for at have sex med en før ægteskab, men som jeg ser det kan man vel godt have lyst til sex uden at have sex? Giver det mening for dig? Altså jeg tænker, at man godt kan onanere og tænke på sex uden at have sex, selvom det kan være svært, da man jo selvfølgelig nemt får lyst til at prøve sex med én, hvis der er én man er glad for...

Jeg vil igen her til slut pointere, at det er helt normalt og naturligt for en pige i din alder at tænke meget på sex. Jeg er også godt klar over, at der er nogle ting omkring din kultur, der måske er med til at gøre, at du føler, det er meget forbudt at onanere. Den konflikt i dit hoved kan jeg ikke tage fra dig, men kan kun blive ved at nævne, at du er helt igennem normal i din seksuelle udvikling. Det er også helt normalt, at man som pige kan være nysgerrig og tænke over pigers bryster og tænke på at kysse med piger. Som du selv skriver, behøver man ikke være lesbisk for at kigge på piger...Jeg håber virkelig, at du kan bruge mit svar og ellers kan du kontakte Sexlinien på tlf. 70 20 22 66 eller gå ind på http://www.sexlinien.dk/Default.aspx , hvor du kan læse deres brevkasse og fakta om sex. Mange venlige hilsner
BørneBrevkassen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat