Jeg lever i fortiden

Kære du

Mange tak for dig ærlige brev, hvor du på en rigtig god måde får beskrevet dine tanker og din situation. Jeg synes, at det er flot, du har skrevet herind. Det kan være svært, hvis man ikke føler, at man bliver accepteret som den man er og ud fra hvem man godt kan lide at bruge tid med. På en måde kan man også blive opslugt af at modbevise det andre siger og så kommer man til at bruge en masse energi på det. Samtidig kan man blive ked af det, hvis man så ikke føler, at det ændrer noget. Gad vide, om du har haft det sådan eller helt anderledes?

Mit svar er lidt langt, det håber jeg er okay. Jeg synes, det er flot, at du står ved, hvem du gerne vil være venner med og hvordan du er som person. Det kræver utrolig meget viljestyrke og mod at kunne stå fast og blive ved med at have pigevenner, selvom der går rygter om, at man er homoseksuel.

Har du mon talt med dine venner om, hvordan du oplever hele situationen og hvor meget du synes, at det fylder for dig og på en måde ’holder dig nede’ i forhold til at kunne nyde nutiden, som du skriver, at du gerne vil? Måske har de idéer og forslag til, hvad der kan gøres for, at det bliver anderledes. Det kan også være rart at have nogen, som kan støtte en, når man synes, at det er svært.

Derudover lyder det for mig til, at du vælger og får venner ud fra, om du har det godt med dem og føler dig tryg. Det er godt at kunne mærke efter, hvilken form for venskab man sætter pris på lige meget hvilket køn de er.

En mulighed for at ændre situationen kan være ved at tale med den lærer, som du er mest tryg ved. Det er sådan, at lærerne på din skole skal hjælpe med, at der er en god stemning på skolen. En hjælp kan derfor eventuelt være at tale med en lærer om, hvordan du oplever det hele og hvor meget det går dig på. Det kan også åbne op for en klassesnak om, hvordan I taler til hinanden og at det ikke er okay at lave rygter om hinanden. Hvem tænker du kunne være god at tale med og hvornår kunne være et godt tidspunkt?

Jeg kan godt forstå, at du synes det er hårdt at være oppe imod – det kan nemlig være en sej kamp at være oppe imod drillerier og rygter. Ens seksualitet er en del af ens person, som fylder mere end man lige er klar over. Det kan også tage lang tid før man finder frem til, hvordan man forholder sig til sin egen seksualitet. At blive mødt med noget, som man ikke føler passer til en selv, kan derfor føles svært, da man på en måde ikke bliver anerkendt for den man er. Derfor skal der også gøres noget ved det og du skal have hjælp til at ændre situationen.  

Du nævner ikke selv dine forældre, men ved de, hvordan du har det? Jeg har talt med andre, som synes det er dejligt at kunne få talt ud til og få støtte fra ens forældre. De vil også kunne tale med dig om, hvad der kan gøres for at ændre situationen. Hvordan ville det være for dig?

For to uger siden kom det så langt, at du skar i dig selv. Det kan nogle gange være sådan, at man skærer i sig selv for på en måde at kunne kontrollere ens følelser, hvis man føler, at det hele er ved at ”løbe løbsk”. Gad vide, hvorfor du gjorde det? Jeg tænker, at det ikke skal være sådan, og at det godt kan blive anderledes. Jeg tænker, at du ikke skal være alene med dine tanker. Hvordan ville det mon være for dig at tale med dine forældre om, hvad der er sket? Jeg tænker, at du vil kunne tale med dem om, at du har skåret i dig selv og hvad det er for følelser du har indeni. Du kan også tale med dem om, hvad der kan gøres. En måde at vise dem, hvordan du har det, kunne for eksempel være ved at vise dem det her brev. På den måde kan de se, hvordan du oplever det hele. Kunne det være en mulighed? Ellers er en mulighed at fortælle det til din lærer og sige, at du gerne vil have hjælp til, at det bliver anderledes. Vil det mon være en hjælp for dig?

Du er meget velkommen til at ringe eller SMS’e til BørneTelefonen på 116 111. Måske kan det være rart for dig at få talt det igennem med en rådgiver, som ikke er viklet ind i det hele og som gerne vil hjælpe dig med din situation. Du vil være helt anonym.

Jeg håber, at det her brev kan hjælpe dig med din situation. Som jeg har skrevet tidligere kræver det helt vildt meget at kunne holde fast i sig selv, hvem man er og sige fra overfor andre – det er en styrke som du kan bruge fremover.

Mange hilsner fra BørneTelefonen.