Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg føler mig lidt.. Billig

Kære brevkasse

For 2 dage siden var jeg til en fest, hvor jeg kom til at være lidt for meget sammen med en dreng. Jeg var lidt overtræt og jah.. Liderlig.

Han rørte ved min ryg, bagdel, ogg.. Senere ved min “mis” og.. Gav mig finger.. Det er første gang jeg har givet en dreng lov til at røre så meget ved mig. Nu kan jeg virkelig mærke at der er blevet brudt nogen grænser..

Det væreste er, at drengen gjorde det samme ved en anden pige sidste år, som faktisk er min gode veninde. Hun har fået RIGTIG mange spydige kommentarer derefter, og jeg er SÅ bange for at det samme, kommer til at ske for mig.

Jeg har afvide at der er nogen, der har filmet os, og det gøre bare det hele værre.

Jeg tør nærmest ikke at komme i skole igen..

Hvad skal jeg gøre?

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år.

Det lyder som om, at du har haft en oplevelse med ham fyren, som du efterfølgende er blevet utryg omkring. Det er jo helt okay, at eksperimentere med sin seksualitet og gøre det, man har lyst til at prøve af. Men det er også vigtigt, at lytter til sig selv og sine grænser. Og det gør du nu og derfor er det godt, at du skriver.

Du skal vide, at det under ingen omstændigheder er i orden, hvis der er nogen, der har filmet jer. Og da slet ikke, hvis der er nogen, der har tænkt sig at bruge optagelserne bagefter. Det er heller ikke okay, at dine veninde oplever at få spydige kommentarer. Ingen af jer to har gjort noget galt.

Hvis du bliver udsat for krænkelser af nogen art, vil jeg opfordre dig til at snakke med nogle voksne og derefter melde det til politiet. Det er ulovligt, hvis nogen fx. vil lægge filmen ud på nettet eller sende til andre.

For dig er det jo rigtig ubehageligt, bare at vide, eller være i tvivl om, om nogen ligger inde med en optagelse af dig i den situation. Ofte vil man som krænket føle sig skamfuld og meget sårbar, men du skal prøve at tænke på, at du ikke har gjort noget forkert. Måske har du fået brudt nogen grænser, da du var sammen med drengen. Men du har ikke gjort noget ulovligt eller forbudt. Det har til gengæld dem, der har filmet jer, hvis det altså er rigtigt, at nogen har gjort det. Det er under ingen omstændigheder i orden, og der er love, der forbyder at du bliver filmet i en intim situation.

Du skriver, at du er bange for at komme i skole, og det kan jeg godt forstå. Måske kunne du aftale at følges med en veninde, den første dag du skal i skole igen? Måske kunne det være den veninde, som også har været sammen med drengen. I kan snakke om, hvordan det har været for hende, og I kan måske slå jer lidt sammen og hjælpe hinanden, hvis du bliver udsat for spydige kommentarer ligesom hun?

HVIS du møder krænkende bemærkninger, når du kommer i skole, bliver du nødt til at snakke med en voksen, som du har tillid til om det. Det kan være en lærer, men det kan også være en SSP-medarbejder eller måske dine forældre. Her kan det igen være en god idé at have en veninde ved din side. Du må IKKE finde dig i chikane fra drengens, eller nogen andens side. Du har ret til at komme i skole uden at skulle være bange for, at nogen siger dumme ting til dig.

Det er også en mulighed at ringe til BørneTelefonen og snakke det hele igennem med en rådgiver. Her vil du kunne få flere gode råd - også til steder, hvor du kan læse om, hvad man gør, når man står i en situation som din.

Godt, at du har skrevet ind til os - jeg håber, at du har mod til at kæmpe imod de krænkelser, du måske bliver udsat for.

Kærlig hilsen fra BørneTelefonen.

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat