Kære dreng på 15 år
Jeg forstår virkelig godt, at det plager dig, når drengene i din klasse driller hinanden ved at kalde hinanden bøsser. Det rammer jo naturligvis, når du så oplever, at du faktisk er begyndt at blive forelsket i en dreng fra din parallelklasse.
Og faktisk beskriver du også et generelt problem: Nemlig at mange bruger ordet “bøsse” som om at det er et skældsord. Men det er det jo slet ikke! Det er desværre bare – selvfølgelig for nogle mere end andre – blevet en del af en kultur, hvor det skulle være noget dårligt at være homoseksuel. Eller hvor det er blevet okay at drille eller mobbe andre med deres seksualitet. Selvom det altså bestemt ikke burde være sådan. Mange på din alder er ret usikre på deres egen seksualitet og kan derfor komme til at give udtryk for deres usikkerhed på en ret uheldig måde.
Lovgivningen siger, at man ikke må krænke andre med fx deres køn eller seksualitet. Det betyder, at man ikke må hånes, drille eller fornærme andre ud fra hvad deres køn er, eller hvilken seksuel orientering, de har.
Jeg tænker, at drengene i din klasse måske også bruger “bøsse” til at drille andre, fordi de ikke rigtig har en idé om hvad det egentlig er for noget, eller ikke kender nogen, der er homoseksuelle. Måske dine venner i klassen ikke tænker over, at der faktisk kunne være nogen i klassen som faktisk er homoseksuelle eller biseksuelle. Det kan jo også sagtens være at der er andre end dig? Men at det altså bare er “noget de siger” for at “være med” i klassen. Selvom det selvfølgelig ikke gør det mere okay.
Du skriver, at det plager dig rigtig meget. Det forstår jeg rigtig godt! Jeg tænker derfor, at det er rigtig godt at du har skrevet til BørneTelefonen. Bekymringer og dårlige tanker har det nemlig med at vokse sig større, hvis man går med dem alene.
Måske du også kan finde frem til nogle andre, du kan dele dine tanker med? Måske dine forældre, en anden i din familie? En enkelt ven eller en lærer? Simpelthen fordi det kan være rart at få luftet lidt ud i ens tanker, så man ikke skal gå med det selv. Mange synes fx det er hjælpsomt at vise deres brev og det svar, de har fået. Det kan du måske overveje?
Det kan være enormt grænseoverskridende at fortælle andre, at man er homoseksuel eller biseksuel. Mange går måske og er bekymrede for hvordan ens familie eller venner vil reagere, eller hvad de vil synes om det, men også hvordan de vil behandle en fremover. Det er også en vigtig bekymring at lytte til, den kan være en god hjælp til at passe på dig selv. Jeg ved ikke om du også har det sådan? Men jeg skriver det for at du skal vide, det er helt forståeligt hvis du har.
Når du har de oplevelser i klassen med at drengene driller hinanden ved at sige “bøsse”, tænker jeg også det kan være en rigtig god idé at fortælle din lærer, at du ikke bryder dig om det. Du kan – hvis du vil – også fortælle din lærer at du er biseksuel. Men det behøver du ikke, hvis du ikke har lyst. Det kan være nok at sige, det er ubehageligt at de går og kalder hinanden sådan. Så kan din lærer forhåbentlig hjælpe til at stoppe det.
Jeg tænker også, det måske kan være hjælpsomt for dig, at tale med andre der har stået i lignende situationer. Du kan fx prøve at kigge på LGBT+Ungdom. De har forskellige tilbud, blandt andet en Ungdomstelefon, som du kan prøve at ringe til. Men de har også forskellige tilbud hvor man kan møde andre unge, som har oplevet lignende ting.
Jeg håber, at du vil bruge den enorme styrke du har vist ved at skrive til BørneTelefonen til, at få delt dine tanker og bekymringer med nogle af de omkring dig, som kan stole helt på. Sådan kan I forhåbentlig sammen finde frem til en løsning, så du bliver mere tilpas i klassen.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
