Kære dreng på 16 år. Tak for dit brev til BørneBrevkassen. Det er så godt, du har valgt at finde modet til at skrive herind til Brevkassen, og sætte ord på dine udfordringer. Vi har, som du også selv bad om, redigeret i dit brev, men jeg har læst hele indholdet. Det er ikke muligt for eksempelvis dine venner eller andre at vide, at det netop er dig, der har sat de ord på tanker, følelser og oplevelser. Det er dog lidt svært for mig ikke at komme til at tale om det du har skrevet, når jeg nu skal rådgive dig. I dit brev beskriver du, at du har et problem og at du gerne vil stoppe, men at det ikke rigtig kan lykkedes for dig. Min tanke er, at du et langt stykke hen af vejen også har en alder, hvor hormonerne i kroppen let kan overtage kontrollen. Det kan være en del af forklaringen. Men du oplever, at det er for meget og har et ønske om at stoppe. Min rådgivning til dig kommer derfor til at omhandle dette og om den episode, som du har beskrevet.
Om at stoppe
Først og fremmest, så tænker jeg, som før nævnt, at din alder lige nu også gør, at det fylder meget for dig. Det er meget naturligt. Jeg tænker, om det derfor måske også kan handle om "metoden", som du gerne vil stoppe med? Er det korrekt?Først og fremmest, så tænker jeg, som før nævnt, at din alder lige nu også gør, at det fylder meget for dig. Det er meget naturligt. Jeg tænker, om det derfor måske også kan handle om "metoden", som du gerne vil stoppe med? Er det korrekt? Et første skridt på vejen mod en forandring, er at ønske den. Det gør du. Herefter skal du finde et eller flere alternativer, til når trangen melder sig. Hvad kunne det være? Hvad kan få dig på andre tanker… er der noget du kan gøre? Eller fjerne – f.eks. ligge computeren ind i stuen sammen med dine forældre…?Kan du have noget andet klar, når trangen melder sig - eller hvis du helt vil undgå det, have en aktivitet planlagt – f.eks. gå en tur, tage et bad, ringe til en ven.
Om episoden
Den dårlige samvittighed, som du beskriver, tænker jeg, kommer fordi du krydsede en grænse. Både overfor dig selv, men også overfor pigen – uanset hvor villig, du oplevede hende, så var hun under den seksuelle lavalder. Det betyder, at du rent faktisk også bevægede dig på en lovmæssig grænse, der handler om blufærdighedskrænkelse af mindreårige.
Skulle du komme i situationen igen kunne du måske spørge til pigens alder helt i begyndelsen ….også selv om hun ser ældre ud.Den dårlige samvittighed, som du beskriver, tænker jeg, kommer fordi du krydsede en grænse. Både overfor dig selv, men også overfor pigen – uanset hvor villig, du oplevede hende, så var hun under den seksuelle lavalder. Det betyder, at du rent faktisk også bevægede dig på en lovmæssig grænse, der handler om blufærdighedskrænkelse af mindreårige. Skulle du komme i situationen igen kunne du måske spørge til pigens alder helt i begyndelsen ….også selv om hun ser ældre ud. På dit spørgsmål om pædofili, så vil mit svar til dig være nej. Ofte er det noget som gradvist udvikler sig, hvor personen over tid ender med at overskride flere og flere grænser overfor mindreårige. Men nu har du denne oplevelse med dig og det skal du være opmærksom på, hvordan påvirker dig fremadrettet. Det skal helst ikke være en oplevelse, som du har lyst til at opsøge igen. Selvom det forbudte kan virke pirrende og spændende, så skal du sørge for at det ikke kan gentage sig. Kan du det?Om at søge hjælp
Jeg tænker faktisk, at det må have krævet meget mod af dig, at skrive hertil. Du har taget tilløb et par gange og så gjorde du det! I dit brev skriver du, at du har fået rigeligt hjælp allerede, men hvem skal bestemme det? Nogle mennesker har i perioder rigtigt meget brug for hjælp, også mere end andre. Andre mennesker har på samme tidspunkt i deres liv ikke brug for den samme mængde hjælp. Det kan være de måske har det på et andet tidspunkt. Vi er alle sammen forskellige, derfor har vi heller ikke brug for den samme hjælp. At få hjælp kan også handle om at lytte til andres gode råd og ideer – og så tage hvad man bruge. Tage det til sig, som giver bedst mening. Vi har alle brug for andres input, hvis vi ikke skal leve i vores egen lille boble. Det tænker jeg, ikke handler om svaghed, men mere om berigelse. Kan du følge, hvad jeg mener med det?Derfor tænker jeg også om det kunne være en ide, at opsøge den psykolog, som du tidligere har fået god hjælp af for at tale om dit problem - hvis du fortsat oplever, det får taget magten over dig og du føler dig ude af stand til at håndtere det. Det kunne også være at du kunne have lyst til at tale med nogen de tanker, som du gør dig om dig selv eller om de forventninger, som du har til dig selv...Tror du, at det kunne være en hjælp for dig? Jeg håber, at dette svar har været hjælpsomt for dig. Du er meget velkommen til at vende tilbage igen senere, og fortælle, hvordan det går med dit problem.De bedste hilsner fra BørneBrevkassen.
