Kære dreng på 16 år
Det er ikke nemt, at skulle fortælle nogen noget, når man er bange for deres reaktion. Så jeg forstår godt dit dilemma.
Jeg vil sige, at hvis du har modet til det, så synes jeg, at du skal sige det, som det er.
Jeg er sikker på, at din familie holder af dig. Og det vil de forhåbentlig blive ved med, selvom du fortæller dem, at du er homoseksuel. Det kan godt være, at nogen vil blive overraskede til at starte med. Men du er jo stadig dig, så de vænner sig måske til tanken.
I mange tilfælde, handler folks fordomme overfor homoseksualitet om, at de måske ikke kender nogen homoseksuelle og derfor er lidt bange for det.
Folk er ofte bange for ting, de ikke kender. Men når de vænner sig til det, så lærer de, at det ikke er farligt.
Der er selvfølgelig også mennesker, der ikke er i stand til at forandre deres syn på tingene - desværre.
Forhåbentlig bliver din familie parat til at vænne sig til det. Og hvis de ikke er, så er spørgsmålet, om du selv ville kunne holde ud at være sammen med dem.
Det er i hvert fald ikke være meningen, at du ikke kan være dig selv, og at de kun accepterer dig, hvis du er på en bestemt måde.
Der skulle gerne være plads til, at man er forskellige og har forskellige holdninger, uden at det giver dårlig stemning.
Der kan være mange ting, der skal tænkes igennem, når man skal sige noget, man ved, folk ikke bliver glade for at høre. Men én ting er i hvert fald sikkert. Og det er, at det ikke er sundt for et menneske at skulle lyve om sig selv. Man kan godt undgå, at fortælle folk alt for en tid. Men på et tidspunkt, bliver det måske svært, fordi man brænder inde med noget, de andre ikke må høre. Og det kan gøre ondt indeni.
Desværre kan man ikke tvinge folk til at acceptere én, men man kan vise dem, at man holder af dem, og at man gerne vil have et godt forhold til dem. Så har man gjort alt, hvad man kan. Resten er op til den anden, eller de andre.
Måske har nogle af dem allerede fornemmet det? Det oplever mange homoseksuelle, når de springer ud - nemlig at det ikke kommer som en overraskelse for familie og venner.
Jeg synes, at du først og fremmest skal tale med nogle gode venner og dine forældre om det. Nogen, som kan støtte dig, og som måske kan hjælpe dig med, at få tingene fortalt på et godt tidspunkt til resten af familien, når du føler dig parat til det.
Det er okay, at du venter, til du er klar. Man behøver ikke, at fortælle alle alting. Det skal man kun gøre, hvis man selv har lyst, og man synes, at det kommer dem ved. Eller hvis man kan mærke på sig selv, at man ikke kan holde ud ikke at sige det.
Du kan altid ringe anonymt til BørneTelefonen, hvis du har brug for at tale med en voksen om det, men du kan også kontakte LGBT Ungdom, som er en rådgivningsportal, der bl.a. taler med homoseksuelle. Har kan du læse, eller tale med andre, der har været i samme situation som dig.
Jeg håber, at du kan bruge mine råd, og at din familie kan acceptere dig, som du er. Ellers er der i hvert fald masser af andre mennesker, der uden tvivl vil acceptere dig.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
