Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvordan gør jeg det her..?

Hejsa.

Jeg er en pige på 15 år. Jeg fandt ud af, at jeg var biseksuel omkring 13 års alderen. Siden da har jeg haft nogle kærester, både af samme og modsatte køn. Jeg har fortalt min mor og stedfar det, som lader til at acceptere det. De siger i hvert fald ikke noget til det. Både min søster og min tætte vennekreds ved det også, og de ser heller intet problem i det.

Jeg mangler dog at fortælle min far det. Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg griber det an. Jeg elsker min far så højt, og vi har altid haft det så godt sammen, og jeg er bange for at det vil ødelægge det. Jeg har spurgt ham flere gange hvad han synes om homoseksuelle drenge og piger, og han har sagt at de ikke gør ham noget. Alligevel, så virker han lidt homofobisk overfor bøsser, men jeg kan ikke rigtig finde ud af om han har det samme med piger der er sammen.

Jeg vil bare have det sagt. Skal jeg evt. få min mor til at sige det for mig, nu når jeg ikke selv tør? Tidligere har jeg bare holdt lav profil med mine kærester, så han har ikke vidst noget om hverken pige eller drenge kærester jeg har haft. Du må endelig forstå, jeg er skam ude af skabet eller hvad man kan sige, og det er jo ikke halvt så hårdt som at springe ud som homoseksuel. Vil bare have det sagt, men jeg ved ikke hvordan.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej

Tak for dit brev. Det lyder som om, du er ganske afklaret omkring din seksualitet. Du virker ikke til at have problemer med at acceptere, at det er sådan dit liv er. Det er fedt, at du har det sådan, og det tyder på, at du er et menneske, der er i balance med dig selv.
Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have at din far får det at vide, så du ikke behøver at gå rundt og holde noget hemmeligt. 

Du fortæller, at han ikke har et problem med homoseksuelle og biseksuelle, men at han kan virke lidt homofobisk. Det er faktisk en beskrivelse, der passer på utrolig mange voksne mænd. Mærkeligt nok så er der utrolig mange mænd, som er lidt homofobiske, uden på nogen måder ellers at have problemer med homoseksuelle. Der sker ofte det, for voksne mænd, at når de på et tidspunkt i deres liv lærer en homoseksuel eller en biseksuel at kende, så forsvinder deres homofobi. Jeg tror godt, du kan regne med, at det nok også vil være tilfældet for din far.
 
Så spørgsmålet er, om det skal være dig selv, som fortæller det til din far, eller om du skal bede din mor om hjælp til det..?

Det er jo meget forskelligt fra person til person, hvordan vi bedst kan lide at gibe den slags an. Jeg vil foreslå dig at starte med at få snakket med din mor omkring det. Altså få snakket med hende om, hvordan hun tror, at din far vil tage det, og om hvad du er bange for, at der skal ske.

Så kan Det kan jo også være, at hun har et par gode ideer til, hvordan du kan få det fortalt. Eller at I kan aftale, at hun hjælper dig med det/ gør det på dine vegne..?

Dit brev vidner om, at du er et meget omsorgsfuldt menneske. Det må du have lært af dine forældre, så jeg tror også, at du skal regne med, at du vil blive mødt på samme måde af dine forældre?

Du er altid velkommen til at skrive herind igen, hvis du har brug for yderligere råd eller meninger – held og lykke.
Kh fra BørneBrevkassen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat