Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

homoseksuel

hjælp

jeg er en pige og for nogle år siden fandt jeg ud af at jeg var til piger

jeg har ik sagt noget til mine forældre om det og nu har jeg så fået en kærste som er en pige men ved ik hvordan jeg skal sige det til mine forældre

min far og min mor plejer nemelig altid at gøre grin med homoseksuelle og de mener at homoseksuelle er syge i hoved

så aner ik hvordan jeg skal sige det til dem

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Hvor er det dejligt at høre, at du har fået en kæreste.

Jeg kan godt forstå, at dine forældres opførsel, gør det svært for dig at fortælle dem at din kæreste er en pige. Der er desværre mennesker der opfører sig nedladende når de kommer til noget de ikke ved så meget om, endnu. 

Det virker til du gerne vil fortælle dine forældre, at du har fået en kæreste som er en pige. Det i sig selv synes jeg er rigtig godt. For jeg tror man får et bedre liv, hvis man føler man kan være ærlig med hvem man er, også omkring sin seksualitet. Når man kan være den man er, er der så meget mere mulighed for at skabe sig et dejligt liv.

Så måske er det sådan du kan tænke omkring det. At det handler om dig og dit liv. Du fortjener et godt liv. Du har ret til et godt liv. Du har ret til at være den du er. For at du kan skabe dig et godt liv har du brug for at fortælle dine forældre, at din kæreste er en pige. Prøv at tænke det sådan. 

Måske kan du fortælle dine forældre, at du har noget du gerne vil sige til dem. Noget der betyder meget for dig. Og at du håber, de vil blive glade på dine vegne. Så kan du sige at du har fået en kæreste og hvad din kæreste hedder. Hvis du ikke lige har mod på at sige det, kan du også skrive det til dem. Her har du også mulighed for at skrive, hvad du har brug for fra dine forældre. Det kan også være, at du har brug for at skrive, at du håber, at de stadig elsker dig som deres datter, og ikke lader deres fordomme styrer dem. 

Uanset hvad dine forældre siger når du fortæller det, så hold fast i hvem du er: En pige på 13 år, som har fået en kæreste. Det kan også være, at du har brug for at læse mere om det at fortælle andre om sin seksualitet hos http://lgbtungdom.dk/  Her kan du også få god rådgivning. Du er selvfølgelig også velkommen hos os på 116111. 

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat