Brev

Homo og mobning

Brevet er redigeret af hensyn til barnets anonymitet

Hej

Jeg er en 15-årig dreng og går i 9. klasse. 

Fra et par måneder siden fik jeg endelig modet til at komme ud af skabet, men kun for min eneste bedste ven. 

Jeg kunne lide en dreng fra min klasse, og det fortalte jeg så til min bedste ven. Min bedste ven lovede ikke at fortælle det til noget, men nu ved hele min klasse det og de mobber mig med det.

Jeg ved ikke hvor lang tid jeg kan holde det ud. Jeg har ikke lyst til at gå i skole og gå udenfor. 

Jeg har ikke engang fortalt mine forældre det, i og med jeg ved at de ikke vil accepterer det, fordi de er ekstreme traditionelle jøder. Jeg er bange for, hvad der vil ske, hvis de finder ud af det, og jeg kan virkelig ikke holde det for mig selv. 

Hvis jeg vil søge hjælp finder mine forælre ud af det fordi jeg er under 18.

Jeg håber virkelig i kan hjælpe mig.

Hilsen A

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære A.

Tak for at du skriver her ind og deler en del af dit liv. Først vil jeg bare sige at jeg synes du er mega sej, at du står ved den du er og har haft modet til at dele dette med din ven, det er ikke alle der tør gøre det. Men jeg er også nødt til at sige at jeg synes det var tarveligt af din ven at fortælle det til de andre i din klasse.

Du skriver i dit brev at du bliver mobbet i skolen, det er på ingen måder ok. Jeg kan godt forstå at det er svært at holde det ud, især hvis du ikke har nogen at dele det med. Det lyder som om du ikke har fortalt dine forældre om at du bliver mobbet, fordi du er bekymret for at de skal finde ud af årsagen til hvorfor. Er det mon rigtigt? Har du fortalt nogle af de voksne på skolen om at de andre på skolen mobber dig? De har faktisk pligt til at hjælpe dig med at få mobningen stoppet. Skolen skal have en mobbepolitik omkring hvordan mobning stoppes. Har du måske mod til at henvende dig til din klasselærer og fortælle hvordan du har det? Eller er det måske en anden voksen som du kan tale med? Fordi du skal ikke gå rundt med dine følelser og tanker alene.

Jeg kan læse du er bange for, hvis du taler med en voksen, de vil fortælle det videre til dine forældre. Måske du kan fortælle fx din lærer, du er utryg ved dine forældre får at vide omkring din seksualitet og hvorfor du er bange. Måske læreren kan undlade at fortælle dem det og ellers kan læreren måske hjælpe dig med at snakke med dem, for jeg tænker det er vigtigt dine forældre uanset religion accepterer og respekterer deres søn, som han er.

Du er også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, der sidder en voksen parat til at tale med dig og prøve at hjælpe dig videre.

Jeg ønsker dig held og lykke med det hele.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat