Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjemmeside ødelægger mig

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 13 år,

Tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du har skrevet ind til os.

Jeg kan nemlig se, at den hjemmeside du snakker om gør, at du føler dig ude af kontrol. Med det mener jeg, at du gør/skriver ting, som du ikke plejer.

Det kan være rigtig ubehageligt, at opleve sig selv sådan. Det kan føles som om, at man ikke kender sig selv. Er det mon sådan du har det?

For det første skal du vide, at det er helt normalt at man i din alder noglegange gør ting, som kan føles lidt ”forbudt”. Man kan få sådan en vild følelse i kroppen, når man gør forbudte ting (fx. skrive med ældre/se porno osv). Det forstår jeg godt.

Det er også helt almindeligt at man kan få lyst til at røre ved sig selv. Det skal du endelige ikke skamme dig over, for det er godt at lære sin krop at kende. Jeg kan fortælle dig, at de allerfleste børn har det på samme måde i en periode. SÅ du er ikke alene. Der er aldrig noget forkert ved at røre sig selv.

Men når man føler at det tager overhånd og man ikke kan kende sig selv mere, så er det på tide at stoppe og bede om hjælp. Jeg tænker, at det er det du har brug for. Er du enig i det?

Jeg kan læse, at du tidligere også har haft brugt hjemmesiden og har været stoppet igen. Det var da sejt, at du kunne det! Du fortæller, at du snakkede med din mor om det og at det ligesom hjalp på situationen. Det må da have været virkelig rart for dig. Både at det stoppede, men også at du kunne snakke med din mor om det. Mon det var en god oplevelse for dig?

Selvom du skriver, at du ikke har lyst til at snakke med din mor om det, så synes jeg, at det er den bedste løsning. Sidste gang gik det så godt. Hvad har du at være nervøs for? Det lyder også som om, at du kan fortælle hende om alt.

Hvis der er nogle ting, som du synes er for private (fx. porno), så behøver du jo ikke nævne det. Du kan nøjes med at sige, at du er alt for meget inde på den hjemmeside igen og at det gør dig ked af det. Hvad tænker du om det?

Du skriver, at du ofte græder, bliver meget ked af det og er bange for at blive deprimeret over det. Det må være svært for dig at være i. Derfor synes jeg, at det er rigtig vigtigt, at du får snakket med din mor om det.

Hvis det slet ikke er en mulighed at snakke med din mor, så kan du også:

  • ringe til os, på 116 111
  • snakke med en anden voksen, som du stoler på
  • prøve at snakke med dine veninder om det (hvad mon de gør for at stoppe?)
  • kontakte PrivatSnak, som er en anden rådgivning. De er gode til at snakke om seksuelle ting og følelser. Se deres side her: http://privatsnak.dk/13-15

Jeg håber sådan, at du finder mod til at snakke med nogle om det. Det vigtigste er jo, at du får stoppet med at bruge hjemmesiden igen. Du har gjort det før, så jeg tror virkelig på, at du kan gøre det igen.

Kærlig Hilsen

BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat