Brev

HJÆLPPPPPP

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Yurio

Mange tak for dit brev. Jeg kan da godt forstå, at du har brug for at tale lidt ud, for det lyder ikke som en helt let situation du er i. Jeg håber mit svar kan give dig noget brugbar fakta, og nogle råd til at komme videre.

For det første vil jeg sige, at det ganske rigtigt ikke er lovligt at du har et fysisk forhold til en dreng på 17. Den seksuelle lavalder i Danmark er 15 år. Dvs. at personer over 15 ikke må have sex med personer under 15. Den lov er lavet for at beskytte børn, og kan give straf til personen over 15. Når drengen du har skypet med skriver, at han er ligeglad, er han ikke fornuftig. At blive straffet for sex med en mindreårig, kan nemlig få alvorlige konsekvenser for ens fremtid, arbejde mm. Det er slet ikke fair over for dig, når han siger, at du åbenbart ikke kan lide ham nok til at alder er ligemeget. Det kan faktisk tolkes sådan, at han prøver at overtale dig til at gøre noget ulovligt. Derfor var dit instinkt om ikke at indlede et forhold til ham helt rigtigt. Godt gået!

Du kan læse mere om seksuel lavalder (og meget mere) på Sexlinien: http://www.sexlinien.dk/emneside-rettigheder-og-overgreb/seksuel-lavalder.aspx

Når han spørger om du virkelig elsker ham, er det heller ikke fair. Og jeg kan sagtens forstå, at du ikke helt ved hvad du skal skrive. Du skriver at du har et kinda crush på ham. Det er jo noget andet end kærlighed, og det lyder som om, at du egentlig godt ved det? Kærlighed er noget der kan vokse, med en person man lærer at kende godt. Jeg synes, at du skal være meget klar omkring, at et forhold må vente til du er over 15. For sådan er loven. Hvis han ikke kan acceptere det, er det ikke i orden, og så er han ikke den rigtige for dig. I stedet kan I blive ved at snakke, skrive og lære hinanden at kende.

Jeg tænker, at det må være lidt svært at møde andre mennesker over nettet. Men samtidig kan jeg jo sagtens forstå, at du vælger det. Det kan tit være svært at finde mennesker man har noget til fælles med i ens egen hverdag, i skolen osv. Jeg vil sige til dig, at det er rigtig vigtigt, at du er sikker, når du taler med andre over nettet. Som du måske ved, kan det ske at personer på internettet er ude på at overtale mindreårige til at gøre noget ulovligt, eller noget de ikke vil, fx seksuelt. Derfor tænker jeg, at du kunne snakke med din mor, også selvom hun måske bliver lidt tosset. Det kunne også være en anden voksen du stoler på. Især hvis du planlægger at mødes med nogen. Så de ved hvor du er og hvem du mødes med. Måske kunne du vise din mor dit brev til Børnetelefonen, og mit svar til dig. Så har hun en idé om hvad du gennemgår, og kan forstå din situation.

Det kan også være, at det ville være rart for dig at snakke med en ven om det hele, eller måske kunne du ringe på 116 111, og snakke med en voksen på Børnetelefonen.

Jeg synes du lyder rigtig fornuftig. Det viser du nemlig, når du undersøger det med at have forhold til ældre personer, og når du skriver til os. Jeg håber mit svar kunne give dig lidt afklaring, og hjælpe dig til at snakke med nogen omkring dig.

Kærlig hilsen,

Børnetelefonen.  

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat