Brev

Hjælp! Ved Ikke Hvad Jeg Skal Gøre!!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige
Tusind tak for dit brev. Hvor er det dejligt at læse, at du er lidt småforelsket. Forelskelse er en af de dejligste følelser vi møder i vores liv. Det håber jeg, at du giver dig selv lov til at nyde.
At det så er en pige du går og er lidt små forelsket i, det kan måske besværliggøre det hele en lille smule. Det besværlige er ikke så meget det der sker nu, det er mere det, der kan ske, når og hvis du viser din forelskelse. Hvad siger hun til det? Er hun også forelsket eller interesseret i dig? Hvad siger de andre på skolen? Er du så lige pludselig lesbisk? - eller er der forståelse for, at det også er en helt naturlig udvikling for rigtig mange mennesker, at blive forelsket i en af samme køn? Jeg kunne stille rigtig mange spørgsmål, men det er de færreste af dem, som jeg rent faktisk ville kunne svare på. Jeg tænker, at det jo nok er nogle af de samme tanker du tumler med?
Som jeg ser det, så er der tre muligheder i det her,
1) Du glemmer det hele, og siger til dig selv, at det ikke er en vej, som du skal gå.
2) Du springer ud i det, og erklærer dine følelser i al åbenhed.
3) Du lister ud i det.

Den første mulighed betyder, at du skal lægge låg på dine følelser. Som regel er det en svær ting, fordi følelser har det med, at leve deres eget liv, hvis vi forsøger at glemme dem. Men hvis man er ultra beslutningsfast, så kan det sikkert godt lade sig gøre. Mulighed nummer to, den er bare go’. Men for pokker, hvor kan man bare risikere meget ved det. Du er jo selv inde på, at der er folk, der synes at sådan noget er klamt osv. Det er det ikke, men vi kan ikke ændre på, hvad andre synes. Derfor så kan du måske risikere, at du vil komme til at føle dig drillet/mobbet - holdt udenfor, hvis du åbent springer ud i det med fuld fart.
Mulighed nummer tre, den vil jeg gætte på, der er den sikreste måde. Men hvordan pokker griber man det så an? Kunne du prøve at komme til at snakke med hende? Skrive sammen på Facebook, sms eller lignende? Det behøver ikke dreje sig om, at du er forelsket, bare sådan almindelige hyggelige ting. Når der så er gået et stykke tid, så kan du måske få en fornemmelse af, om hun måske har det på samme måde med dig.
Hvorfor synes jeg så ikke, at du skal afsløre din forelskelse for hende? Det synes jeg fordi, jeg er bekymret for, hvad der vil ske, hvis hun nu kun kan blive forelsket i en dreng. Vil det så betyde, at du bliver udstillet og gjort nar af? Det er i hvert fald det, jeg gerne vil undgå, at der sker.
Jeg håber du kan bruge mit svar, du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive herind igen. Du kan også ringe eller sms’e herind på 116 111, eller du kan prøve vores chat her:

http://www.bornetelefonen.dk/raadgivning/Basechat.aspx

Kærlig hilsen

BørneBrevkassen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat