Kære pige på 15 år
Tak for dit brev. Du skriver du er til piger og søger råd til, hvordan du kan sige det til din mor. Jeg ved fra andre unge, jeg har snakket med i samme situation, at det nogle gange kan være rigtig svært at sige det til sine forældre.
Det kan der være mange grunde til. Måske det bare er grænseoverskridende for dig at tale om din seksualitet med din mor. Det er det for mange unge uanset om de er homoseksuelle eller ej. Det kan også være, du ved, at din mor vil blive vred eller ked af det pga hendes holdninger til homoseksualitet, forventninger på dine vegne, religion eller noget helt andet.
Jeg ved ikke, hvordan det lige er for dig, men jeg vil prøve at svare så godt jeg kan.
Jeg kan godt forstå, du gerne vil fortælle det til din mor. Det er en stor ting at skulle holde sin seksualitet hemmelig. Det er en stor del af hvem du er og selvfølgelig vil du gerne blive set og accepteret, som den du er. Eller måske du allerede har en kæreste og gerne vil fortælle din mor om din kæreste? Måske hun går og håber på du snart får en drenge-kæreste, og det bare er blevet irriterende at høre på?
Det er selvfølgelig er den mulighed bare at sige det. Finde et tidspunkt, hvor i begge har tid. Måske et tidspunkt, hvor i allerede hygger jer, eller du kan spørge hende, om hun har tid til at snakke med dig.
Du kan starte med at fortælle, hvordan du har det med at sige det til hende. Måske du er nervøs for hendes reaktion – at hun bliver ked af det, skuffet, vred eller noget andet? Måske du er lidt utilpas over at skulle sige noget så privat og snakke om din seksualitet med din mor?
Du kan også fortælle, at det er vigtigt for dig, at hun ved det, fordi du ikke har lyst til at holde noget skjult for hende, som er vigtigt for dig.
Måske din mor skal bruge tid til at sluge det hele. Måske hun havde forventninger om svigersønner eller en frygt for ‘hvad vil andre nu sige’. Måske hun bliver ked af, hun ikke selv har set det? Eller måske hun har vidst det hele tiden og kun er glad på dine vegne, fordi du nu er åben omkring det? Eller måske hun vil blive bange for at du vil opleve modstand fra andre?
Der kan være mange reaktioner eller bekymringer, som er okay og som mange unge oplever går over med tiden, når forældrene får tid til at sunde sig. Du kan fx sige til hende, at det er okay, hvis hun lige skal vænne sig til det.
Hvis du selv synes det er okay, kan du også fortælle hende at det okay, hvis hun har nogle spørgsmål og du meget gerne vil svare på de spørgsmål, der dukker op hos hende.
Eller måske det er nemmere for dig at skrive det hele til hende i et brev? Så kan hun få tid til at tænke det igennem og så kan i tale sammen bagefter?
Måske det også kunne være en ide at ringe til BørneTelefonen og prøve at sige det til en anden voksen? Så kan I også tale om, hvilken type din mor er, og hvad det særligt gør, det er svært for dig at sige det til hende. Måske der er noget særligt du er nervøs eller bange for som kan være rart at tale med en voksen om inden?
Jeg håber dig og din mor får en god snak og du får sagt alt det du gerne vil sige. Hvis det stadig er svært, så er du velkommen til at skrive eller ringe til os igen.
De bedste hilsner
BørneTelefonen
