Kære pige på 14 år
Mange unge kommer i tvivl om deres seksualitet i løbet af teenageårene. De kan blive helt overraskede over, hvordan de reagerer på andres kroppe, en spirende forelskelse, tiltrækning osv. Derfor bliver mange i tvivl om deres seksualitet - men selvom det sker for mange, kan det selvfølgelig være meget forvirrende og også gøre en bange eller usikker.
Ens seksualitet fortæller noget om, hvem man bliver tiltrukket af - både følelsesmæssigt og seksuelt. Det vil sige, hvem man "tænder" på, og hvem man bliver forelsket i.
Der er mange, der oplever, at de tænder på og udvikler følelser for begge både drenge og piger. Det kan være en del af ens seksualitets udvikling. Men det kan også være, at man finder ud af, at man faktisk er til begge køn - det der kaldes at være "biseksuel" eller kun ét køn - enten homo- eller heteroseksuel.
At være homoseksuel, biseksuel, heteroseksuel, transkønnet eller ingen af delene, har ikke indflydelse på, hvem man er som person.
Du er stadig den samme, ligegyldigt hvordan din seksualitet udvikler sig i løbet af dit liv. Og selvom dine forældre er meget kristne og lige nu ikke vil acceptere, at du er måske lesbisk, så tror jeg, at de med tiden vil opleve, at du jo ikke er en anden person. Og måske kan det få dem til at være mindre fordømmende omkring det.
Jeg har talt med flere unge, som har stået i samme dilemma som du. Deres forældres religion (kristne og muslimer) er fordømmende overfor homoseksuelle. Det er super svært at være fanget i som ung. Og man kan måske få lyst til at undertrykke den, man er. Det er dog sjældent nogen god vej. For på et eller andet tidspunkt kan man vågne op og føle, at man har levet på en løgn. Og det kan være meget smertefuldt ikke at få lov til at udtrykke hvem, man inderst inden er.
Derfor er det også en rettighed i Danmark, at man har lov til at definere din egen seksualitet og ikke må diskrimineres på baggrund af den. Dine forældre og andre skal derfor behandle dig godt, ligegyldig hvilken seksualitet, du har.
Derfor vil jeg råde dig til først og fremmest at mærke efter, hvad der føles rigtigt for dig. Giv dig tid og tag det roligt i forhold til at sætte ord på din seksualitet. Som du selv skriver, så er det måske for tidligt for dig helt at vide, hvad du er til. Så tag dig tid og få nogle seksueler erfaringer - gennem de erfaringer, du gør dig, vil det blive nemmere for dig at vide, om du er lesbisk eller ej.
Hvis det viser sig, at du er lesbisk, så søg støtte og råd hos nogle, du har tillid til fx en god ven, en lærer eller en venindes mor/far. De kan måske hjælpe dig med at tage snakken med dine forældre.
Jeg har talt med unge piger og drenge, som blev overraskede over, hvor let forældrene endte med at tage det. De havde troet, at forældrene villle være meget fordømmende - men sådan blev det slet ikke. Nok fordi forældrene godt har kunnet se og mærke, at den unge har haft det svært og har følt sig fanget i et dilemma.
Det er netop også det, du kan vælge at fokusere på, hvis du en dag skal fortælle dem, at du er lesbisk. Fortæl dem fx i et brev, at du har fundet ud af noget, som du ikke kan ændre. Og at du bliver nødt til at fortælle dem det, selvom du er meget bange for deres reaktion. Du har dog valgt at være ærlig - fordi du synes, de skal vide hvem du er, og fordi du har brug for deres støtte. Hvis du siger sådan til dem, så håber jeg, at de vil møde dig med forståelse og kærlighed.
Det er også en rigtig god ide at tale med andre, der har stået i lignende situation. Du kan fx skrive ind til Børn hjælper Børn og høre, om der er nogen, der står i samme situation eller har råd til, hvad du kan gøre.
Du kan også ringe eller skrive til organisationen her: http://lgbtungdom.dk/radgivning/ungdomstelefonen/. Her vil du kunne tale med en ung, der kender til livet som homoseksuel og de dilemmaer man kan opleve.
Jeg ønsker dig alt det bedste
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
