Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

hjælp!!!

hej BB

der er mange der skriver at de har haft sex som er/var under 15.

må man så alligevel have sex.

16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 16 årige. 

Jeg kan godt forstå, at du er forvirret. Det kan være nogle forvirrende regler, at finde rundt i. Og der er mange der tror, at man ikke må have sex, inden man er fyldt 15 år.

Det er rigtigt, at den seksuelle lavalder er 15 år i Danmark. Den regel er lavet for at beskytte børn og unge mod seksuel udnyttelse fra personer, der er voksne eller meget ældre end barnet/den unge.

Den seksuelle lavalder betyder, at personer over 15 år, ikke må have sex med personer under 15 år. 

Men det betyder ikke, at man først må have sex når man er 15 år. Unge under 15 må gerne have sex med hinanden, hvis begge parter er parate til det og føler, at de gerne vil.

Jeg håber, at det har givet dig lidt mere klarhed over, hvad der er reglerne. Hvis du stadig er i tvivl, er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen og tale med en sød rådgiver om det.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat