Brev

Herpes??

Hej,

jeg har her for nylig kysset med ham her (ikke andet) og det viser sig så at han har herpes men kun på sine kønsdele,

kan man få herpes ved munden (eller kønsdelene selvom der ingen kontakt var der) hvis det ikke er det smitsomme område?

Please svar hurtigt jeg er vildt bange!

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 15-årige pige,

Når man begynder at have kysse og have sex med andre, så er det vigtigt, at man er opmærksom på kønssygdomme og smittefare. Så derfor er det utrolig godt, at du tager ansvar for dit helbred. Du skriver i dit brev, at han ikke havde sår på munden, og at du ikke var i berøring eller kontakt med hans kønsdele. Jeg tænker derfor, at du ikke er blevet smittet. Herpes er nemlig en virus, og der findes to forskellige former:

– Forkølelsesår som i ansigtet, primært på læberne

– Sår, som er på kønsorganerne og i endetarmen

Det er en smitsom virus, og det er faktisk sådan, at 80% af alle voksne har herpes i ansigtet. Ved begge former for herpes, er det sådan, at det stort set kun er smitsom, når der er et sår. Når der er et sår, så smitter det igennem sex, berøring og kys. Det er derfor, at det lyder som om, at du ikke er blevet smittet.

Men hvis du er i tvivl, så vil jeg altid anbefale at tage til din læge og blive tjekket. Inde Sexlinien.dk kan du også læse mere om herpes, og hvilke symptomer du skal være opmærksom på: http://www.sexlinien.dk/emnesider-sexsygdomme/herpes.aspx.

Jeg håber, at mit svar har gjort dig mere rolig. Hvis ikke så er du meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller Sexlinien 7020 2266.

BørneTelefonen
 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat