Brev

Hej. Jeg vil gerne ha’ hjælp.

Hej.
Jeg hedder S……… Jeg er 13 og jeg er bøsse. Jeg ved ikke hvofor. Jeg er jomfru. Men jeg har lyst til at prøve at ha’ sex med en dreng. Min penis bliver stiv når drengene fra min klasse skifter tøj til idræt. Min mor ved det ikke. Men jeg tror ikke hun vil acceptere det. Håber i svarer.

Mvh. S……..

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære S…

Mange tak for dit brev, hvor du skriver, at du er bøsse, at din mor ikke ved det, og at du ikke tror, hun vil acceptere det. Jeg ved, at mange andre unge i din situation tumler med præcis nogle af de samme tanker som dig. Det er for det meste meget svært, hvis man finder ud af, at ens seksualitet er anderledes end de fleste andre.

Det er ret forskelligt, hvordan folk reagerer, når man fortæller, at man er homoseksuel, så det er rigtigt svært at forudse, hvordan din mor eller andre vil reagere, hvis du fortæller det. 
 
Jeg tror ikke, der bare findes en enkelt opskrift på, hvordan man bedst takler situationen, så mit råd til dig vil være at mærke efter, hvad du vil have det bedst med.

Du er stadig meget ung... I teenage- og ungdomsårene er det for mange naturligt at udforske og "lege" med deres seksualitet. Det betyder, at man f.eks. i perioder kan føle sig stærkt tiltrukket at sit eget køn, og i andre perioder føler man sig mere tiltrukket af det modsatte køn. Så måske kunne det være en god idé for dig "bare" at nyde og mærke efter... uden at beslutte nu om du er bøsse eller ej...

Tror du, at det kunne være en mulighed..?

Hvis du mærker efter og føler, at du gerne vil fortælle det, kan det være, det kunne være en hjælp for dig at fortælle det til én eller to andre først? To som du gætter på vil acceptere, at du er bøsse og være glade for, at du fortæller dem det.

Det kan være nogen fra din familie, eller måske nogle andre voksne du stoler på..? De kan måske hjælpe dig med at fortælle det til din mor - støtte dig i det? Ofte kan det være nemmere at fortælle en svær ting til nogen, hvis man allerede har fortalt det til nogen andre først, og at de tog godt imod informationen.

Hvis ikke du kan komme i tanke om, hvem du kunne snakke med, er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller logge på UngeChatten. Her sidder der voksne  klar til at tale med dig. Jeg håber, at du kan bruge mit svar,

Mange venlige hilsner

BørneBrevkassen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat