Brev

Har lyst til sex

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 Tak for dit åbne og ærlige brev. At finde sin seksualitet og finde ud af, hvilket køn man er til, kan være en lang rejse og kan tage mange år. Denne rejse er meget forskellig fra menneske til menneske: Nogle ved det bare med det samme, nogle er længere tid om at mærke efter, hvilket køn man er til. Nogle er jo også til begge køn, som du skriver, men det kan stadig være svært at finde frem til. Det er også sådan, at det kan udvikle og ændre sig undervejs i livet. Med alt det sagt, så kan jeg virkelig godt forstå, at det kan være en forvirret rejse at være på og at man den ene dag føler det ene og næste dag noget andet. Du fortæller, at der er nogle drenge der joker med, at de er homoseksuelle og henvender sig til dig, men jeg bliver i tvivl om, hvad du egentlig synes om det? Føles det måske lidt spændende? Grænseoverskridende? Sjovt? Ubehageligt? Jeg kommer også til at tænke på, hvorfor de gør det? Er det ’bare’ for sjov? Det er altid rart, når man ved, at man ikke er den eneste. At man har mulighed for at føle at man er en del af et fællesskab med andre. Og du er bestemt ikke den eneste der har det sådan, at man godt kunne tænke sig, at der var andre som en selv. Jeg er også sikker på, at du ikke er den eneste, men om der er nogle af dem du kender, som har det lige som dig i forhold til seksualitet er meget svært at vide. Man kan faktisk først vide det, hvis der er nogle der er så sikre og modige, at de gerne vil være ærlige om det. Og når man er unge, som I er, er det faktisk de færreste der er helt sikre på deres seksualitet, især hvis man føler interesse for det samme køn. Men dette betyder ikke, at du ikke kan begynde meget forsigtigt at ’snuse’ lidt rundt. Når jeg vælger at skrive ’snuse’, så er det altså fordi, at du skal være opmærksom på, at det er et følsomt emne og mange vil måske komme til nægte alt, selvom de egentlig måske har tanker som dig, og hvis alle nægter, så vil du ud af til stå alene med din interesse og det kan være en sårbar situation at stå i og som du skal være forberedt på, hvis/når du kaster dig ud i det.

Måske du har lyst til at kigge på www.sexlinien.dk hjemmeside, her kan du læse en masse omkring seksualitet og blive bekræftet i, at det er helt normalt at have det som dig. Der findes ikke nogen "naturlig", "normal" eller "rigtig" seksualitet. Vi er alle forskellige og har forskellig seksualitet.Den bedste måde man kan blive klogere på sig selv, er ved at afprøve og være nysgerrig og ikke på forhånd udelukke noget. Og sådan synes jeg allerede du viser, at du griber din spirende seksualitet an – det er bare så godt og så modigt og jeg synes bestemt, at du er på vej til at finde dig selv og din seksualitet, lige gyldig hvad den ender med at være. Du er åben overfor det hele og har stor respekt for, at det er mulighed for, at du ikke blot er som de fleste, men måske også er tiltrukket til dit eget køn. Det har jeg meget stor respekt for, fortsæt med at udvise så stor selvrespekt og selvindsigt og så tror jeg bestemt, at du har alle muligheder for at blive glad for din seksualitet lige meget hvad den vil være. Kærlig hilsen Børnetelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat