Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

har lyst.

Hej bb.
Jeg er en dreng på 14 snart 15 år og har en kæreste på 14 år som jeg snart har haft i 2 år. Jeg har tænkt over det med sex og efter jeg havde tænkt så syntes jeg. at vi godt kunne ta et skridt frem, men hver gang jeg vil spørge trækker jeg det tilbage fordi jeg vil ikke blive skuffet og heller ikke få hende til at tro at jeg er pervers.

ps.har haft sex før ked min eks

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Tak for dit brev… Jeg kan godt forstå, at du føler dig klar til næste
skridt… Jeg synes, du lyder meget hensynsfuld.

Gad vide, om du kan mærke på din kæreste, om der kunne være en
mulighed for, at hun har lyst (?) Ville det være en idé at tale med hende om
det på et tidspunkt, hvor I ikke kysser og rør ved hinanden? Måske kunne I gå
en tur og snakke lidt… Så føler hun sig måske ikke presset i situationen, fordi
I laver noget andet, og så er det måske nemmere for dig at snakke stille og
roligt med hende om det… Måske kan du fortælle hende, at du har haft lyst til
at spørge hende i noget tid, men at du har været lidt nervøs. Tror du, det
kunne være en mulighed?

Det lyder som om, det er vigtigt for jer at få snakket om, hvad I hver
især har lyst til, så du ikke føler, at du presser og hun ikke føler sig
presset til noget, hun ikke er klar til.

Hvis du har brug for at snakke lidt mere om det, så er du velkommen
til at skrive igen eller ringe til BørneTelefonen på 116 111. Du kan også prøve
at skrive til UngeChatten, hvis det er nemmere for dig at skrive.

Mange hilsner, BørneBrevkassen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat