Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Har jeg brudt jomfruhinden?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14. Tak for dit brev, hvor er jeg glad for at du skriver herind til, når nu der er optaget på chatten. Hvor er det godt fundet på! Jeg er ked af, at se, at du har måtte vente så længe, men der er så mange børn og unge, som får hjælp på vores chatrådgivning, og derfor kan det nogle gange være svært at komme igennem. Hvis man virkeligt gerne vil chatte med en rådgiver, så kan man også altid prøve igen på et andet tidspunkt, for det er ikke altid, at der er så lang kø…  Når jeg læser dit brev, får jeg en fornemmelse af, at det er vigtigt for dig at vide, om det er din jomfruhinde, som er blevet brudt. Jeg bliver derfor nysgerrig på, om der er mon nogen særlig årsag til at det betyder noget om at du stadig har den…  En jomfruhinde er en slimhinderand, der sidder langt fremme i skeden, som typisk brydes når den udvides for hurtigt, og det kan godt ske, hvis man stikker to fingre op i skeden på samme tid. Når den brydes, så er det normalt, at man begynder at bløde en lille smule, og jeg tænker at det måske godt kan være det, som er sket for dig. Men måske er den ikke brudt helt, og måske er den slet ikke brudt ? – jeg kan desværre ikke sige det med sikkerhed. Hvis det er vigtigt for dig, at den er brudt, kan du måske prøve igen og mærker efter om, du føler noget der er anderledes. Måske skal du være opmærksom på, at du ikke får kradset dig, hvis du har lange negle eller ringe på - så det er der bløder lidt bagefter?    I nogle samfund, hvor jomfruelighed er vigtig, betragtes jomfruhinden som et tegn på om man er jomfru. Men det passer ikke, da en jomfruhinde også kan blive brudt af mange andre årsager og derfor i virkeligheden ikke siger meget om, hvorvidt man er jomfru eller ej. Nogle kvinder, der på grund af religion og kultur skal være jomfruer på bryllupsnatten, får udført det man kalder en mødomsrekonstruktion, hvor en kunstig jomfruhinde sættes op for at sikre, at kvinden bløder på bryllupsnatten. Dette kan gøres på private klinikker og koster penge, og det er vigtigt, at man har en voksen med, som kan støtte en og tage ansvaret for, at det bliver gjort rigtigt.  Når jeg læser dit brev, så får jeg sådan lyst til at spørge dig om, hvem du har at tale med om det at vokse op og blive seksuelt interesseret? Jeg tænker at det er vigtigt, at have en voksen at tale med om alle de følelser og oplevelser, der hører sig med til at være seksuelt aktiv – for selv om at man stadig er jomfru, så kan der være mange tvivl og bekymringer med til det at få nye lyster og behov. Hvis det er svært for dig at tale med dine forældre om sådanne ting, så kunne du måske en dag få brug for dette nummer 70202266 til Sexlinien, hvor de hjælper unge med alle slags spørgsmål omkring det at blive ældre og få interesse i onani, sex, samleje, prævention, kærlighed og andre ting. Man kan også gå ind på deres hjemmeside på www.sexinien.dk og se en masse informationer om, hvad det vil sige at være seksuelt aktiv - det er en rådgivning ligesom BørneTelefonens. På Sexlinien ved de en masse om de temaer, der har med sex, kærlighed og forelskelse at gøre   Hvis du har brug for mere rådgivning omkring grunden til, at det betyder noget for dig, at du har din jomfruhinde, så er du altid velkommen til at ringe ind til Børnetelefonen på 116 111 eller skrive på vores chat. Jeg håber en anden gang, at du kommer hurtigere igennem så du kan få den hjælp du søger.  Endnu engang tak for dit brev, jeg håber det hele løser sig til det bedste for dig. Bedste hilsner fra BrevTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat