Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

handjob med ven

hej børnebrevkasse

for cirka et år siden var der en ven hjemme hos mig.

vi har værret venner siden børnehaven og jeg kendte ham rigtig godt.

jeg bor på en gammel går og vi gik ud i laden som vi plejede.

I laden er der nogle store paller med træpiller. bag dem er der en slags hule hvor man ikke kan ses.

der skete det at min ven begyndte at snakke mere og mere om sex. de endte med at vi rørte ved hinandes peniser og at vi gav hinanden et handjob.

næste gang han kom gentog det sig. det blev det ved med at gører. han begyndte også at sige at jeg skulle sutte på hans penis men det ville jeg dog ikke værer med til og han forstod det godt.

nu kommer mit problem.

der er nu gået et år siden han sidst har været hjemme ved mig. vi var rigtig gode venner og jeg vil gerne værer sammen med ham igen. jeg vil dog ikke foretage noget seksuelt.

jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal kommer i kontakt med ham igen. jeg syntes det er lidt pineligt og jeg er bange for at han misforstår mig og tror at jeg vil gentage hvad vi gjorde.

vil i ikke nok hjælpe mig.

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng 13 år,

Mange tak for dit brev. Godt du fandt på at skrive til os.

Jeg kan godt forstå, at du savner din barndomsven, for det er svært når mennesker vi har kendt længe, forsvinder ud af vores liv.

Og det kan være svært at tage kontakten op igen. Især hvis der er sket noget, som man ikke rigtig har fået afsluttet eller talt om.

Her er 2 forslag til, hvordan du måske kan kontakte din gamle ven igen:

Måske kan du skrive/ringe til ham, og fortælle at du savner jeres venskab. At du gerne vil mødes som venner, uden det seksuelle. Og spørge om han har lyst til det?

Måske kan du skrive/ringe til ham, og spørge om han har lyst til at mødes. Hvis han svarer ”ja”, så kan du sige at det er du glad for, men at du også lige vil gøre det klart, at du ikke har lyst til noget af det som I havde sammen i laden, men bare gerne vil være venner.

Som du nok kan se, så foreslår jeg, at du er meget direkte i det du siger/skriver til ham. Det er jeg, fordi din barndomsven måske er mere optaget af sex med dig, end du tror? Måske vil/kan han ikke nøjes med at være venner? For når jeg læser dit brev, får jeg indtryk af, at det var ham der var initiativtager til sex snakken og de seksuelle handlinger? Mon det er rigtig forstået?

Eller måske havde I begge lyst? Det er helt normalt at både drenge og piger i perioder af deres liv får lyst til at udforske det seksuelle både med drenge og piger, det betyder ikke man er homoseksuel, men er for mange en naturlig del af det at modnes. Dette fortæller jeg, så du ikke skal føle det var forkert det I gjorde, hvis du selv synes det var ok og rart. Det er altid vigtigt at mærke efter og sige fra, lige som du gjorde, da han bad dig sutte hans penis. 

Hvis din barndomsven ønsker at fortsætte med det seksuelle, hvordan vil du så have det med det? Uanset hvad, så skal du nok være forberedt på, at han måske kan have andre ønsker eller forestillinger om hvad for en relation I skal have.

Det kan selvfølgelig også være, at han bare var nysgerrig, og nu har det ligesom dig: Savner jeres venskab – men syntes det er svært og lidt pinligt, at kontakte dig igen.

Jeg håber du kan bruge mit svar til noget. Og måske blive inspireret til at finde på din helt egen løsning? Ellers husk du altid kan ringe til BørneTelefonen på 116 111, chatte eller sms’se til os. Det kan nogen gange være lettere, når man kan tale mere direkte sammen end man kan i en brevkasse.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat