Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Han fik penge for at være sammen med mig

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 16 år,

Tak for dit brev. Godt at du har skrevet. Ja, det er meget grænseoverskridende, det som du har oplevet, og jeg forstår godt dine følelser og vrede.

Du skriver, du ikke ved, hvad du skal gøre. Det kan jeg godt forstå, du ikke ved. For dem som du stolede på, har vist sig ikke at være til at stole på, og så bliver man helt naturligt utryg og føler sig helt alene.

Jeg forstår også godt, du gik uden at sige farvel kl. 04. Jeg tænker, at det var godt, du kom væk derfra, så du nu kan handle mere overvejet, og det kan blive afsluttet inde i dig selv på en ordentlig måde.

Jeg tænker, om det måske ville være godt for dig at få fortalt din veninde fra den gang, hvad det har gjort ved dig, at hun har svigtet på den måde? Det betyder ikke, at I skal være veninder igen, men mere at du får det afsluttet på en måde, så din veninde får at vide, at den måde, hun har opført sig på, ikke er i orden. Hvis du ikke har lyst til at gøre det face to face, så kunne du måske skrive det til hende i et brev. Hvordan ville det mon være for dig?

Måske kunne det også være en hjælp for dig at skrive din vrede og dine tanker ned i en lille bog, så de kommer ud af dit hoved. Det lyder måske fjollet, men det kan nogle gange hjælpe.

Du skriver, du har haft sex med ham den ene fyr ved festen. Jeg forstår godt din frustration over, at du har været en del af et væddemål. Det er der ingen, som forventer at blive udsat for og det er tarveligt. 

Selvom jeg kan have en forestilling om, at det nok mest af alt kan have handlet om at dine venner skulle sige noget sjovt på din bekostning eller gøre noget, som kunne være med til at gejle selvskabet op, - og at det derfor ikke handler så meget om, hvordan du reelt er at have sex med, så vil det måske påvirke dig den næste gang, du skal have sex med nogen? Om du er god nok? Jeg tror derfor, at det er vigtigt, at du passer godt på dig selv, og at næste gang du skal være sammen med én, er sammen med én fyr, som du føler dig rigtig tryg ved. Jeg er sikker på, at han så også vil være i stand til at overbevise dig om at du er god nok. Hvis det er en trøst lige nu, så tænker jeg også, at tiden vil hjælpe dig med at kunne holde ud at tænke på, hvad der skete den aften.
 
Du skriver, du ikke har nogle at gå til og ingen venner , men kunne du mon alligevel snakke med dine forældre om, hvad du har oplevet? Eller en anden fra din familie? En lærer på skolen eller en helt anden voksen? Jeg tænker, det måske kan være godt for dig, at du får fortalt din historie til en voksen, som du har tillid til, som kan bekræfte dig i, at det er i orden at være vred på den gruppe venner.

Når du har "slikket dine sår", så skal du også på en eller anden måde i gang med at få venner igen. Hvis du ikke har lyst til at fortælle dine forældre om det med væddemålet, så kan du måske tale med dem om at du godt kunne tænke dig at få en ny og bedre omgangskreds - og om de mon kunne hjælpe dig med det.  

Du kan altid chatte, sms´e eller ringe til BørneTelefonen 116 111 og få en snak med en rådgiver, som sidder klar der, hvis du har brug for lidt flere bud på hvad du kan gøre for at komme dig ovenpå den ubehagelig oplevelse, som du lige har haft.

Kærlig Hilsen BørneBrevkassen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat