Kære dreng på 12 år, Mange tak for dit brev. Du stiller nogle rigtig gode spørgsmål, som jeg vil gøre mit bedste for at svare godt på. 1) Du spørger, hvordan kan du fortælle, at du er homoseksuel. Jeg gætter på, at det er dine forældre du tænker på, at fortælle det til? Her er nogle forskellige forslag, der måske kan inspirere dig: Måske kan du skrive et brev til dem? Nogen gange er det lettere at skrive, end at sige det direkte. Og du er god til at formulere dig på skrift. Måske kan du give dem brevet, og sige at du har skrevet om noget, der er vigtigt for dig, men svært at sige. Så er de forberedt på, at de skal tage det de læser alvorligt. Måske har du modet til at fortælle det direkte til dem? Måske kan du fortælle det til f.eks. din mor først, og så kan du eller hun fortælle det til din far bagefter? Eller omvendt...Det kan nemlig være lidt lettere at fortælle noget svært, hvis man kun skal fortælle det til én person af gangen. Hvis du gerne vil have hjælp til præcis hvad du kan sige, så er du velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen. Så kan vi sammen finde og øve en god måde at fortælle det på.Eller måske har du lyst til at læse nogle af de andre breve her i brevkassen, hvor børn og unge spørger om det samme? Måske er der noget i de breve eller svarene, som kan inspirere dig? Du kan også prøve at tjekke hjemmesiden: http://www.sexlinien.dk/Default.aspx?ID=28645&q=homoseksuel&x=0&y=0. Det er en rigtig god og oplysende side om sex. Du kan også ringe anonymt til dem. De ved en masse om unges seksuelle udvikling, og de har stor erfaring i, hvordan man kan fortælle om sin homoseksualitet på en god måde. Har du mon gjort dig nogen tanker om, hvordan dine forældre vil reagere på det du fortæller? Hvordan plejer de at reagere, når du fortæller dem noget som er alvorligt og vigtigt for dig? Hvad tror du, der vil ske, hvis du fortæller dem det? Hvad tror du, der vil ske, hvis du ikke fortæller dem det lige nu? Mange homoseksuelle drenge og piger venter lang tid med at fortælle det – Andre fortæller det lige så snart de selv opdager det. Begge dele er helt ok. Hvad har du mest lyst til? 2) Du spørger, hvordan du kan fortælle, at du har en kæreste i Brasilien. Måske kan du fortælle det samtidig med, at du fortæller, at du er homoseksuel? Måske forstår dine forældre til at begynde med, ikke helt hvordan man kan være kæreste med en, der bor så langt væk. Da de var på din alder var det jo ikke så almindeligt, at have forhold over internettet. Men det kan man godt. Det er bare en anden måde at være kærester på, end hvis man er kærester med en der bor i samme by. Hvis ikke de forstår, kan du måske forklare dem, hvordan det er at have en kæreste på nettet? Og om hvad det betyder for dig, at kende ham? 3) Du spørger, om du kan ringe til nogen, hvis der sker noget dårligt, når I måske mødes. Hvis der sker dig noget ubehageligt eller forkert, så kan du ALTID ringe til politiet. Det gælder uanset om det er en brasiliansk eller dansk kæreste du mødes med. Eller om det er andre end en kæreste du mødes med. Du kan også råbe op, eller kontakte mennesker omkring dig og bede om hjælp. Når du møder nogen, som du kun kender via nettet, så er der nogen ting, det er vigtigt at huske: Du skal fortælle nogen du stoler på, at du skal mødes med en fra nettet, hvor I skal mødes og hvornår du regner med at være færdig med mødet. Det er meget vigtigt at nogen ved det, og at I aftaler, at du ringer til dem, når du er hjemme igen. Hvis du har lyst, kan du også vælge at tage en, du er tryg ved, med til det første møde (det gælder uanset om man er barn, ung eller voksen). Det hele handler om din tryghed og sikkerhed. I skal mødes et offentligt sted. F.eks. en café, biografen, biblioteket eller lignende, hvor der er andre mennesker omkring jer. Det er med til at gøre det mere afslappet, men er også med til at skabe tryghed for jer begge to. Du skal sige farvel og gå fra mødet, hvis det bliver utrygt, ubehageligt eller du bliver bange. Du skal ikke blive af høflighed, eller fordi du føler dig presset til det.Husk også, at der kan være stor forskel på at chatte og Skype, og så på at mødes i virkeligheden. Når du mødes med en du har lært godt at kende på nettet, så skal du på en måde lære dem at kende én gang til, når I mødes fysisk. Måske er de endnu sødere i virkeligheden? Måske er de kedeligere i virkeligheden? Eller måske er de helt anderledes end man forestillede sig?
Husk, du kan også altid ringe til os, hvis du oplever noget, som du bagefter får brug for at tale om med en voksen. Så vil vi gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe dig. Men allerhelst, så skal det undgåes, at du kommer i en situation, som bliver ubehagelig for dig.
4) Du spørger, hvornår du er parat til at have sex. Det er lidt svært at svare på, for det er forskelligt fra person til person. Det handler bl.a. om din krops hormoner. De fleste er 15 – 18 år, før de så småt begynder at føle sig parate. Mange er også ældre, og nogle er lidt yngre. Det er ikke så tit at helt unge på 12 – 13 år føler sig parate til sex. Det handler ikke om hvor voksen/barnlig man er, men om hormoner og den slags. Og det er vigtigt at mærker efter sin egen lyst og sine egne grænser. Det er nemlig vigtigt at kunne sige til og fra, selvom det måske kræver mod. Det hører med til at vokse op, at man lærer at sætte grænser og sige fra. Mange børn og unge nyder at kysse, kramme og holde i hånden med dem de elsker, og har ikke brug for mere. Det er helt naturligt. For der er mange måder andre måder end sex, at være tæt sammen og vise at man holder af hinanden. Det er også vigtigt at vide, at inden DU fylder 15 år, så er det ulovligt for nogen over 15 år, at have sex med dig. Derfor er det en god aftale du og din kæreste har lavet, om at I ikke skal have sex. Han kan nemlig blive straffet for at have sex med dig, inden du er fyldt 15 år (det gælder også sex over nettet). Jeg håber du kunne bruge mit svar til noget? Husk du også altid er velkommen til at ringe, chatte eller sms’se til os. Nogen gange er det lettere når man kan stille spørgsmål til hinanden undervejs. Held og lykke med det hele. Kærlig hilsen BørneTelefonen
