Forvirret
Jeg har verdens dejligste kæreste.
Da han rejste i 3 uger var jeg møg ked af det, jeg var mega ny forelsket og savnede ham bare så meget.
Mens han var ude og rejse skete der noget. Med mig. Jeg begyndte pludselig at mærke angst. Jeg begyndte lige pludselig en aften og tænke på om jeg nu var blevet til piger, og hvis jeg var, så ville jeg miste ham, og er jeg egentlig tiltrukket af min bedste veninde?
Alle de her tanker fløj rundt i hovedet på mig og jeg fik mega angst, begyndte at stresse, jeg rystede, kunne ikke få vejret, jeg græd mega meget og endte med at kaste op, jeg ligger mig til at sove i tro om, at alt er væk når jeg vågner.
Men dér ændrede mit liv så. Jeg havde i mit spørgsmål til det her med at være til piger nu udviklet en form for angst, hver kan jeg mødte en, af eget køn.
Tænder jeg på hende, kunne jeg falde for hende her, kunne jeg blive forelsket i en pige, og angsten kom igen. Den forsvandt ikke. Og jeg gik rundt med disse tanker hver dag, og har dem stadig
. Der har været et par piger nu, der har fyldt meget i min hjerne i alt det her angst, og har været angst omrking, om det var forelskelse i en anden, eller angst.
Jeg har den også nu.. Jeg elsker min kæreste mega højt og jeg vil bare gerne være glad sammen med ham, men der er noget i min hjerne der forstyrrer det.
Piger forstyrrer det fordi jeg frygter at falde for dem, og jeg frygter at jeg er en hel anden, for jeg har ikke lyst til at ændre mig og jeg har ikke lyst til at være til piger, for jeg vil bare gerne være sammen med min kæreste og give ham alt den kærlighed han fortjener og som jeg fortjener, for nu er den der endelig og nu ødelægges den af angst.
Jeg ved ikke hvem jeg er mere, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at mit liv bliver normalt igen.
Hvad skal jeg gøre?
Hilsen den overtænkende forvirrede pige