Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

For stor p*k

Hej BørneTelefonen
Mit problem er at jeg har en meget stor p*k, de fleste af mine venner har set den og de siger sådan nogle ting som fx “fuck den er stor” “hun kommer til at bløde meget efter i haft sex”osv og det gør mig bare usikker på mig selv. Hvis jeg ikke gjorde det tydeligt så har jeg en kæreste og vi har slet ikke haft noget sexuelt sammen eller med andre, vil virkelige gerne fordi jeg elsker hende rigtige højt, men er bange for at det vi gøre alt få ondt på hende, og at hun vil begynde at bløde voldsomt.. BTW er 15 og den er 20 cm…..

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år

 Jeg kan godt forstå du bliver bekymret når dine venner siger sådan, heldigvis behøver det ikke at gøre ondt at have sex også selvom pikken er stor, det kommer helt an på hvor godt I forbereder jer.

Vores seksualitet er på en gang noget vi skal undersøge og lege med, men også noget vi skal passe på, man deler noget af det mest fine og private, man har, man giver en lille del af sig selv, som man ikke kan få tilbage.

Det er en godt ide at samle på gode positive seksuelle oplevelser fordi vores seksualitet er en stor del af os og vores selvfølelse. Hvis man har sex uden en god forberedelse og god tid, så kan man godt komme ud for at det gør ondt.

Det er dejligt for dig at du har en kæreste du kan være sammen med, jeg håber og ønsker for dig at jeres samliv og sex også bliver dejligt når den tid kommer.

At være seksuel aktiv og have gode oplevelser handler i høj grad om tryghed, tryghed i at man ikke bliver gravid eller syg eller at det er ubehageligt eller ligefrem gør ondt. Og tryghed i at den man er sammen med respekterer ens grænser.

Vi er alle unikke og har forskellige behov for tryghed. Kroppen reagerer og spænder i musklerne hvis man ikke er helt tryg og afslappet. Musklerne vil huske smerten hvis man er for hurtig og det gør ondt, derfor er det bedst at koncentrere jer om andre måder at give hinanden nydelse på indtil trygheden er fuldstændig tilstede. 

God sex er afhængig af mange ting. God sex er det samme som god nydelse, og altså ikke kun penis i skede. God sex kan man give hinanden men man kan også have god sex med sig selv. Faktisk er det svært at have god sex hvis man ikke hjælper hinanden og guider hinanden til hvad der føles rart.

Jeg håber at du har fået det indtryk, at du er unik og din krop er unik og det samme er din kæreste, derfor er det jer selv der er eksperten på jeres egne kroppe. Jo bedre man kender sin krop, jo bedre kan man guide sin kæreste, ingen anden kan være så meget ekspert på egen krop og seksualitet som en selv.

Jeg håber du har fået lidt hjælp i opklaringen.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat