Brev

For lille tissemand

Hej, min tissemand er virkelig lille og jeg vil gerne vide hvordan jeg kan gøre den større end den er i forevejen. Alle fra min klasse har store tissemænd, men det er som om at min pik aldrig er blevet større end den allerede er. PLEASE, HJÆLP MIG!!

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15

Jeg forstår godt, du gerne ville kunne gøre et eller andet for at få din tissemand til at vokse lidt hurtigere. Det er sådan, at vores kroppe - inklusiv kønsdelene - vokser på helt forskellige måder fra person til person, og derfor kan det være rigtig hårdt at gå og sammenligne sig med sine klassekammerater. For der vil nok altid være nogen i klassen, der er udviklet på en måde, man gerne selv ville... Hos pigerne er det f.eks. tit brysterne, de går og sammenligner...

Der er desværre ikke rigtigt noget, du kan gøre for at få din tissemand til at vokse hurtigere. Jeg ved godt, det ikke er nogen særlig stor trøst, at jeg siger til dig, at den nok skal vokse snart - og at den nok skal "indhente" de andres i størrelse... Måske kan det alligevel berolige dig lidt, hvis du læser lidt mere om det, for du er bestemt ikke den eneste, der har det sådan - og det kan være rart at se, at man faktisk er normal.

Prøv f.eks. at læse andre breve her i brevkassen - eller kig på www.sexlinien.dk, hvor der også står rigtig meget om penis-størrelse og udvikling.

Hvis du bliver ved at gå og bekymre dig, er du velkommen til at skrive igen - eller måske skrive mere direkte med en rådgiver her på 116111 eller vores chat. Du kan også altid ringe til din læge, hvis du tænker, det kunne være en måde at få afklaring. Dine forældre behøver ikke vide, at du ringer til din læge.

Mange hilsener fra BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat