Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Finger af en fra parallel klassen

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 15-årige pige,

Det lyder som om, at der sker en del nye ting i dit liv, som måske gør dig lidt usikker på, hvad du helt skal mene om det. Hvor er det godt, at du skriver herind, så du kan få noget hjælp. Jeg vil gøre mit bedste for at give dig nogle råd og støtte.

Du skriver at du har været til fest med en fra din parallel-klasse, og så skriver han dagen efter og i tager hjem til ham, hvor i kysser/putter, og så giver han dig finger, og nu er du lidt i tvivl om, om det er lidt over din grænser. Du skriver ikke så meget om, hvor godt du kender drengen.

Men på dit brev, får jeg den fornemmelse, at i ikke er kærester, og at i ikke har kysset/puttet før nu. Du skriver heller ikke om du har prøvet at kæle med en anden, som i har gjort her. Min fornemmelse er derfor, at det er første gang for dig, selvom det ikke er det for ham.

Først, så vil jeg lige sige, at der er ikke noget galt i at kysse/putte og give finger. Du har ikke gjort noget som er forkert, eller noget som du skal skamme dig over.

Det er ofte en naturlig del af et seksualliv, og også ofte, første “afsnit” i en serie, som handler om sexlivet. Man kan sige at du lige er startet på denne her “serie”, og det mest naturlige sted at starte, vil netop være at røre ved hinanden.

Det er også naturligt at blive lidt nervøs over at der sker så meget nyt, som er første gang, selvom handlingen måske ikke er forkert. Og så have lyst til at trække sig lidt igen, for at få ro på tankerne og følelserne igen. Det er der ikke noget at sige til. Det er meget at rumme, sig selv, de seksuelle fornemmelser og en anden person samtidig, for første gang.

Men selvom det er naturligt at starte med at give finger, kysse, røre ved hinanden, så betyder det ikke, at det lige skal være den person, eller den dag. Det er helt op til dig. Det bestemmer du helt selv.

Når du skriver at du måske føler at det er gået lidt for stærkt, tænker jeg på, om det mon kan hænge sammen med, at du ikke kender ham så godt? Jeg kan sagtens forstå at det kan være overvældende at prøve noget, som er helt nyt for dig, når du ikke kender ham så godt, og derfor måske ikke har nået at udvikle følelser for ham?

Det svare lidt til at skulle gå ind i et Escape room med én som du kun har set til en fest. Escape rooms kan være lidt uhyggelige, svære at finde rundt i, men også ret spændende. Når man skal i gennem sådan et rum for første gang, så er det måske rarest at gøre det, med nogen man kan holde lidt i hånden, som man kender, som man ved vil hjælpe dig, og ved at man kan stole på – så længe alt er nyt, spændende, men også lidt svært.

Når du skriver at du ikke ved om det måske er lidt over din grænse, så tænker jeg, at du faktisk er god til at mærke dig selv, og den der lille stemme nede i maven, som måske ikke snakker så højt, men som alligevel siger noget.

Jeg kan jo ikke vide hvordan du har det, måske tager jeg fejl, men det lyder for mig, lidt som om at drengen måske ikke var det rigtige valg?

En måde du kan prøve at teste, næste gang, om det er det rigtige, er at vente til du simpelthen ikke kan lade være. Til du føler at nu må han gerne røre ved dig og det kan ikke vente!

En måde du også kan øve dig i at fornemme hvad og hvornår du har lyst, er ved at onanere. Det er helt uskadeligt at onanere. Hvis du har hørt eller læst noget andet, er det måske fordi, man sagde sådan i gamle dage. Der vidste man ikke så meget om, hvordan kroppen fungerer, som man ved i dag.

De fleste drenge og piger onanerer. Særligt når de kommer i puberteten, og de får mange hormoner i kroppen. De fleste voksne kvinder og mænd onanerer også. Onani er en sund måde at lære sin krop og seksualitet at kende på. Når man onanerer, finder man nemlig ud af, hvad man synes er rart – og ikke rart og kan derfor også dele den viden med den dreng du er sammen. Og fortælle ham hvordan du gerne vil røres ved.

Der er flere måder at onanere på. Det kan du læse mere om på Sexlinien. Se mere her: Sexlinien – onani

Med det sagt, betyder det ikke at man skal være forelskede for at lave noget seksuelt sammen. Det helt op til dig, hvad du har lyst til. Men jeg ved fra andre unge, at der kan være forskel på den form for sex man har lyst til og med hvem, alt efter hvor øvet man er.

Grunden til jeg at jeg fortæller dig om andre, er ikke fordi, at jeg tænker at du nødvendigvis har det som dem, men fordi at jeg synes du skal vide, at du ikke er alene om at gruble og spekulere. Det vigtigste er at du mærker efter. Og husk, at du kan altid sige nej. Også selvom det er på halvvejen, og i allerede har tøjet af. Sex er ikke en kontrakt, hvor man lover et bestemt resultat. Du må altid ombestemme dig!

Du skriver også at du er lidt nervøs for om det nu bliver akavet i skolen. Jeg kan godt forstå dine tanker. Men egentligt er der jo ikke noget at være flov over. I har begge to gjort det samme, i har gjort det sammen, og er derfor i sammen båd. Måske er han også lidt nervøs?

For mig lyder du som en modig pige, som både tør kaste sig ud i seksuallivet, som for mange er en rigtig stor mundfuld, og endda også tør skrive herind og bede om hjælp og råd, selvom du ikke kender os personligt. Det er altså virkelig stærkt og noget mange unge ville være tøvende med, eller slet ikke gøre.

Jeg tænker derfor på, om du kan samle det mod, som jeg kan se at du har, og måske prøve at skrive til ham, og derved prøve at fornemme lidt hvordan han har det med situationen?

Du kan jo fx. sige at du synes det var hyggeligt, og så måske spørge, om i ikke skal holde det i mellem jer, hvis det er det du ønsker?

Hvis du er bange for sladder, eller at han skal sige noget du ikke vil have, hjælper det ofte at man har snakket med personen først. Hvis du møder ham på gangene og kan fange ham alene, kan du også spørge ham ansigt til ansigt. Det virker ofte bedre.

Jeg håber at du føler, at du har fået lidt hjælp i opklaringen af dine følelser, og hvad du kan prøve ovre skolen. Hvis du ellers har noget du gerne vil uddybe, eller andet du gerne vil snakke/skrive om, er du velkommen til at ringe til os på tlf.nr. 116111.

En masse held og lykke med drengene fremover, og mange varme tanker herfra!

BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat