Brev

far onanere

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14

Det kan jeg godt forstå, du synes er meget ubehageligt! Hvor er det bare godt, du har skrevet herind.

Det er vigtigt, at både du og din far kan have et privatliv.  Nogle gange har man brug for at kunne trække sig lidt alene tilbage – og det er absolut ikke meningen, at du skal ligge i samme seng som din far og være der, når han onanerer. Det er altså ikke ok, at han onanere i samme værelse som du er. Det er ham, der bør går et andet sted hen, hvor du eller din bror ikke er tilstede.

På BørneTelefonen taler vi ind imellem med unge, der som dig, som bliver en blandet ind og alt for tæt på deres forældres seksuelle liv. De fortæller, om en voldsom følelse af ’forkerthed’, der har ramt dem. Så voldsom, at det næsten føles umuligt at fortælle om det, der er sket. Heldigvis har du turdet og kunnet sætte ord på oplevelsen – og skriver nu ind til os.

Jeg kan godt høre på dit brev, at din far nok har villet være diskret. Men for dig gør det ingen forskel, om han gør det meget stille og måske tænker, at du ikke hører det!

Det har heller ingen betydning, at det han gør, er noget almindeligt, som de allerfleste voksne gør en gang i mellem. Men det hører privatlivet til. Og du skal ikke være en del af hans intime privatliv. Derfor skal du ikke dele soveværelse med ham. Der skal findes en anden løsning.

Når du nu ikke føler, at du kan tale med din far om det, kan det være, du har lidt lettere ved at tale med en anden? Hvem kunne det være?

Hvis det er svært at skulle tale om, kan du måske begynde med at sige, at du virkelig har brug for dit eget private rum, når du er hos din far. For du kan høre ALT. Og at du især har brug for, at I sover hver for sig – i hver jeres rum. Så kan det være, at den du taler med spørger, om der er noget særligt, der får dig til at sige det. På den måde kan du måske bedre komme ud med det? Nogle gange hjælper det at tale sig lidt varm først – så er man fri for at skulle brage ud med det svære som det første! Måske kunne det være din mor, du talte med, og fik sagt de ting og hun så kunne tale med din far om det. Ville det være en idé?

Det kan også være, at du hellere vil skrive et brev og give til din far? Nogle gange kan det være lidt lettere at få noget sagt på den måde. Du kan også vise en af din far det brev, du har skrevet til os? Evt. sammen med svaret her. Han kan også ringe til ForældreTelefonen på tlf. 35 55 55 57 og tale med os om, hvordan I bedst kan komme igennem situationen.

Hvis du stadig ikke helt ved, hvordan du skal gribe det hele an, er du også meget velkommen til at SMS’e eller ringe til os på BørneTelefonen. Vores nummer er 116 111, og det er gratis. Du kan også altid skrive til os på Chatten.

Jeg tror godt, at I kan finde en løsning, så du kan få noget privatliv, når du er hos ham. Måske er det din far, der skal ligge på det lille værelse, mens du og din bror sover i det store værelse med en form for inddeling af værelset? Hvis ikke at der kan findes en god løsning på det, så kan det være, at du ikke skal overnatte hos din far, men være der om dagen.

Det er absolut ikke i orden, at din far onanerer, når du ligger lige ved siden af! Der skal simpelthen findes en anden løsning. Hvis du har lyst til at tale med os om den løsning, I finder frem til, så kan du bare ringe til os.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat