Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Faker orgasmer

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 19 år

Mange tak for dit ærlige brev. Du er rigtig god til at sætte ord på de følelser og tanker, som kan opstå i et kæresteforhold - særligt når det er noget, som kan være svært og intimt.

Når man møder en, som man bliver glad for, vil man ofte gå langt for vedkommende. Fra tid til anden kan det være, at man tilsidesætter sig selv - og det kan være en god egenskab, at man kan gå lidt på kompromis med sig selv engang imellem.

Men som du selv er inde på, så er det samtidig vigtigt, at man holder fast i sig selv og sine egne behov - det er jo også noget af det, som din partner er faldet for ved dig.

I dit brev fornemmer jeg, at du har tænkt meget over, hvordan du kan komme ud af situationen på en god måde - og jeg synes, at de overvejelser du kommer med, er rigtig gode.

Jeg tænker, at det vil være godt for jer at få en snak generelt; både hvor du har mulighed for at fortælle ham, at du godt kan lide at have sex med ham - men at du nogle gange synes, det bliver for lang tid. Det kan jo også være, at han har det sådan, men at han ikke vil stoppe fordi han tror, at du gerne vil blive ved.

I jeres snak kan du også komme ind på det med de fake orgasmer - det kan jo være, at I også kan få en snak om, at sex ikke altid behøver at slutte med en udløsning. Måske skal I prøve at aftale at have sex uden udløsning - det kan være, at det bliver en helt anden oplevelse for jer begge. Du kan også fortælle ham, at du faktisk nemt kan få orgasmer - også med ham. Men at det måske kan være, at du skal fortælle ham lidt om, hvad der virker. De fleste fyre vil faktisk meget gerne guides lidt.

Du har handlet i en god mening, og har ikke gjort noget forkert - du har bare sørget for at holde godt gang i jeres sexliv. Samtidig er det vigtigt, at du også kan være ærlig over for dig selv og din partner - det tror jeg kun vil bringe jer tættere sammen,

De bedste ønsker fremover fra

BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat