Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er jeg unormal

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 14 årige

Du er på ingen måde unormal, der er mange i din alder som tænker på sex det meste af tiden. Du er ved at gå fra, at være pige til kvinde og hormonerne ræser rundt i din krop. Mange oplever ligesom dig, at blive ”overmandet” af stærke følelser og bliver nærmest besat af dem.

Jeg kan godt forstå, hvis du er blevet lidt overrasket – det kan godt opleves som noget, der sker fra den ene dag til den anden, og man skal lige vænne sig til det.

Det lyder som om, at du er i gang med, at finde din vej i det seksuelle univers. Der er mange tanker og fantasier som skal prøves af. At se porno er en af vejene til opdagelse af sine lyster. Dog skal du huske, at de sjældent har noget med virkeligheden at gøre – men gode til at blive inspireret af. Husk også at passe på dig selv. Fx er der nogle børn, der har haft nogle meget ubehagelige oplevelser på Omegle, hvor de er blevet overtalt til at gøre ting, de bagefter har fortrudt. Nogle har fx prøvet at vise sig nøgen – og så er billederne bagefter blevet offentliggjort.

Vær derfor opmærksom på, at du ikke overskrider dine grænser. At onanere er en god måde at opdage sine lyster på - alene og i eget tempo. På den måde kan man finde ud af, hvad man godt kan lide og hvad man ikke kan lide. 

Alle i teenagealderen skal ”genopdage” deres krop og vænne sig til alt det nye som sker. Kroppen forandres og der kommer former. Hormonerne sætter ind og i en periode vil du opleve et ekstra fokus på dig som et seksuelt væsen.

Jeg håber, at du har fået svar på dit spørgsmål. Du kan også læse mere på www.sexlinien.dk, det er et super godt site, hvor unge skriver til unge.

De bedste hilsner fra

BørneTelfonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat