Brev

Er jeg underlig?

Jeg er en pige på 12 år, meget moden af alder og være. Men ved at om det her er underligt? Men er virkelig liderlig…. altså jeg føler mig klar til og have sex, men er det for tidligt? Og hvor kan man gøre det uden nogen “opdager” det?

Håber i kan hjælpe?

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Det er helt normalt i din alder at begynde at tænke på sex. Du er på vej ind i puberteten, og der sker en masse kropsligt, både fysisk og hormonelt.

Det er meget forskelligt fra person til person hvornår man har sex første gang. Det vigtigste er at mærke efter egne grænser. Sex er dog ikke den eneste mulighed, når man føler sig liderlig. Mange unge starter med at onanere og på den måde tilfredsstiller sig selv. Det kan føles rart og er helt normalt.

I forhold til sex første gang, vil jeg da anbefale du venter til du på et tidspunkt har fundet en sød kæreste og I begge er enige om og klar til at have sex. Herefter er det vigtigt at lytte til hinanden og gå langsomt frem, så I begge er trygge ved det. Og så er det vigtigt at beskytte sig med kondom, så du sikrer dig mod graviditet og ikke risikerer at få en kønssygdom.

Jeg vil også foreslå du kigger forbi www.sexlinien.dk, en hjemmeside hvor du bl.a. kan læse om sex for første gang og mange andre emner omkring udvikling og seksualitet.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat