Brev

er jeg pædofil

hej børnetelefonen

jeg er en 13 årig dreng der her været sexsualt tiltrykket af små drenge siden jeg var 10.

jeg synes pædofili er ulækkert men hvad nytter det at synes når man er i fare for self at bliven en

jeg håber jeg ikke er den eneste der har det her problem

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år,

Man kan have mange forskellige tanker, følelser og fantasier.
Nogle gange kan man have en tanke/følelse/fantasi, men ikke helt forstå, hvorfor man egentlig har den. Det kan være, at dét, man fantaserer om, absolut ikke er noget, der kommer til at ske i virkeligheden.

Pædofile er, når voksne er seksuelt tiltrukket af børn. 

Du fortæller, at du er 13 år. Gad vide, hvor gamle de drenge, du føler dig seksuelt tiltrukket af, er? Når man er 13, er man stadig barn, og man er ved at finde ud af, hvem man er – hvad man kan lide og hvad man er til. Det kan være svært at skille det hele fra hinanden. Men seksuelle forhold skal være mellem jævnaldrende. Det betyder, at man skal være lige gamle og være klar på, hvad man siger ja til.

Det kan være, at man går og tænker ’Åh nej. Tænk hvis nu jeg føler mig tiltrukket af børn ligesom pædofile!?’ og lige pludselig føles det måske som om, at man er det – fordi man har tænkt så meget på det. Men det betyder ikke, at man faktisk har det sådan eller vil gøre tanker til virkelighed. Det kan være svært at skille ad, men måske er det det, som er svært.

Det er helt ok at have forskellige fantasier – også selvom de føles forkerte. Men det er vigtigt, at man ikke gør det, man ved er forbudt. Fantasierne kan ændre sig mange gange, inden du bliver voksen.

Hvis du ikke bryder dig om at have tankerne, kan det være, at du kan bytte dem ud med nogle andre? Det kan være, at du har lyst til at tænke lidt på drenge eller piger på din alder?  Måske kunne det være fint at se, hvordan det føles? Måske får det dig til at opleve, at du også tiltrækkes af andre?

Men det er meget fint, at du er opmærksom på dine tanker. Bliv endelig ved med det.

Hvis du bliver ved at være bekymret, så er det godt at få talt med nogen om det. Måske er der en, du tænker på, som vil være god at tale med? Ellers er du meget velkommen her på BørneTelefonen 116111. Du er helt anonym og det er gratis.

De bedste hilsner
BørneTelefonen

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat