Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er jeg klar til ham?

Kære BB
Jeg er en dreng på 15 år der er hemmelige kærester med en anden dreng på 16. Vi begge lyder fuldstændig normale som en hver anden teenagedreng, og der er heller ikke nogle af os som nogle steder har kvindelige træk.

Der er ingen af os som opfører os kvindeligt, men i et forhold hvor begge parter er det samme køn er der jo altid en der opfører sig lidt mere kvindeligt – ikke decideret kvindeligt, bare blidere. Så man kan godt sige at jeg er den kvindelige i forholdet, og han er den mandige.

Så min kæreste er den modige som godt tør at slå igen, ikke fordi at jeg selv gør, men jeg er ikke så meget til temperamentsfuld gengæld, heller ikke ‘slå igen’. Og for at i skal kunne forstå det, forklarede jeg dette. Udover dette, så er vi begge meget glade for hinanden, og vi elsker hinanden meget højt, og vi begge er nogle meget romantiske, intense fyre.

Han vil altid være der for mig og beskytte mig mod alt modstående, ligesom at jeg også vil være der for ham. Vores forhold er nok meget normalt ligesom et forhold mellem pige og dreng. Biograf, middage, gåture, og ikke mindst kyssen og kælen, og det er derfor at jeg skriver.

For nogle dage siden havde jeg aftalt med ham at jeg bare skulle komme hjem til ham når jeg havde fri, men da jeg kom var det en lidt dårlig timing fordi at han var i bad og jeg vidste jo ikke hvor han var. Vi havde aldrig været nøgne sammen, vi ser kun hinanden nøgne i gymnastiktimerne.

Nå, men jeg ledte jo efter ham, og han kunne jo kun være ude på badeværelset siden jeg kunne høre bruseren. Jeg kommer så derud hvor han står i bruseren, jeg kan jo ikke andet end bare at stå og betragte ham nøgen imens jeg smilede rimelig stort. Han spurgte mig om jeg havde lyst til at være med.

Det havde jeg, så jeg smed langsomt tøjet og begyndte at småkysse med ham under bruseren, men så da han begynder at nusse mig på nedre regioner, så stopper jeg og tager blidt hans hånd til sig selv og sagde til ham at jeg ikke var klar. Det forstod han godt, selvom at han var i ‘stiv tilstand’. Nå, men vi stoppede så og fik tøjet på igen, så fik vi lidt at spise og snakkede om hvordan dagen var gået og sidste nyt i blandt vennerne.

På et tidspunkt var han ærlig over for mig og sige at han elsker mig uendeligt og at han har lyst til mig, men at han jo ikke tvinge mig, men at han vil være der for mig når jeg følte mig klar. Så gik vi så en tur med hans hund og han fulgte mig hjem hvor vi så gav hinanden et langt farvelkys.
 
Nu, to dage senere, sidder jeg og har lyst til ham fordi at jeg elsker ham, og jeg ærger mig over hvorfor at jeg ikke fortsatte. Min far gav mig allerede kondomer da jeg var 13. Og selvom at jeg er 15, så føler jeg stadig ikke at jeg er helt klar til at elske med ham i sengen, selvom at jeg elsker ham meget højt og at jeg gerne vil ham.
 
Sidste år var vi begge til en fest hvor vi drak sp meget at vi snavede sammen i skolens kælder og bagefter havde givet hinanden en spiller. Det husker vi skam, men på det tidspunkt var vi begge beruset, så der kendte vi jo heller ikke følelsen af at elske eller være tæt på at have sex. Vi gjorde det fordi at vi begge bare var fulde og liderlige..

Han ved godt at jeg gerne vil ham lige så meget sm han vil, men at jeg bare ikke er helt klar endnu.. Så hvad vil være det bedste jeg kunne gøre? Jeg vil ham så meget, men jeg føler mig bare ikke helt klar? Er det normalt i den alder, også selvom at man elsker sin kæreste meget højt?

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år. Tak for dit brev, hvor du meget fint beskriver dit forhold til din kæreste. Du lyder som en fyr, der tænker over tingene, og jeg synes, du er rigtig god til at udtrykke dine tanker. Du spørger, om det er normalt, at man ikke føler sig klar til sex i sengen, selv om man elsker sin kæreste højt. Mit svar er, at det er helt normalt for din alder. Det er et stort skridt at tage, og det er rigtig vigtigt at føle sig klar til det. Nogle falder desværre for fristelsen til sex, inden de føler sig klar, fordi de føler sig pressede af deres kæreste. Og mange fortryder det senere, fordi det ikke blev en god oplevelse. Heldigvis bliver du ikke presset af din kæreste. Det lyder til, at han respekterer dig, når du siger, at du ikke er klar, og at han vil vente på dig. Måske sætter han oven i købet ekstra pris på dig, fordi du er god til at lytte til dig selv... Jeg tænker, at så længe du er I tvivl, om du er klar – så er du det ikke. Og jeg er ret sikker på, at pludselig en dag vil du opdage, at nu skal det være. Og så – til lykke med, at du har fundet sådan en dejlig kæreste, og at I elsker hinanden. Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat