Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er jeg bøsse?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år!  

Tak for dit brev. I din alder, er der mange unge – både piger og drenge – der som dig oplever, at de har lyst til både det samme og modsatte køn, og derfor bliver forvirrede og i tvivl om de er hetero-, homo- eller biseksuelle. Det er helt normalt. Det er også helt normalt, at man pludselig føler sig tiltrukket af en god ven, og kan få lyst til at være sammen med ham, samtidig med, at man også føler sig tiltrukket af piger. 

Når man er i puberteten udvikler man sig meget både kropsligt, seksuelt og følelsesmæssigt. Det er i de år, man udvikler sig fra barn til ung, og på forskellige måder prøver sig frem, for at finde ud af, hvem man er, og hvem man vil være, når man bliver voksen. Man kan være i tvivl om rigtig mange ting, fx om hvordan man skal se ud, hvilke holdninger man har til forskellige ting, hvad man vil lave i fremtiden samt hvordan man egentlig drømmer om, at ens voksenliv skal være. Der er mange ting at forholde sig til, og det er helt normalt, at man bliver forvirret og i tvivl om, hvem man egentlige selv er, eller gerne vil være. Man begynder derfor at blive nysgerrig og eksperimentere med forskellige ting. Nogle eksperimenterer med forskellige tøjstile, frisurer eller andet. Andre forsøger sig med at gå sammen med forskellige grupper af venner eller typer af mennesker osv. Der er også rigtig mange, der som du, der er nysgerrige på deres seksualitet, og bliver i tvivl om de er hetero-, homo- eller biseksuelle. Jeg tænker derfor, at det er for tidligt at kunne sige, om du er det ene eller det andet. Dermed ikke sagt, at dine følelser overfor din ven ikke er ’rigtige’. Det er følelser og tiltrækning altid. Jeg tror bare, at du er et sted i dit liv, hvor det kan være vanskeligt at vide med sikkerhed, om du er til det ene eller det andet eller begge. Jeg synes derfor, at du skal vente med at springe ud som homoseksuel. Man kan sagtens være sammen med en af samme køn, uden at springe ud. Måske skal du bare tænke det, som et ’eksperiment’ for at prøve, hvad der føles rigtigt for dig. Nogle mennesker er som sagt også biseksuelle, og kan have kærester af begge køn.  

Nogen gange kan man også blive forvirret over de følelser man har for sine venner, og fx komme til at føle sig tiltrukket af dem, fordi man rigtig godt kan lide dem, og synes de er søde, pæne osv. Det er ikke unormalt, at man holder rigtig meget af sine venner, og har kærlige følelser overfor dem. Spørgsmålet er så, om de kærlige følelser er baseret på det gode venskab, eller om de mere er baseret på, at man har lyst til at være kærester, eller det er seksuelle fantasier der tænder en? Det kan du måske tænke lidt over…måske behøver du afgøre om det er det ene eller det andet, det kan jo også alle ting på en gang - det kan blive lettere at være i, hvis man tænker, at sådan er det bare lige for tiden... 

 

Jeg kan godt forstå, at det er meget sårbart, hvis du fortæller din ven, at du har lyst til at være sammen med ham, og han ikke har de samme følelser for dig. Det kunne måske være en idé, hvis du prøvede dig lidt frem, for at finde ud af, hvor han står, og hvad han tænker og føler. Du kunne fx sige til ham, at du synes, han er rigtig flot. Hvis du har mod på det, kan du måske også spørge ham, om han nogensinde har tænkt på, hvordan det ville være, at være sammen med en fyr. Jeg tænker at du med sådanne spørgsmål kan finde ud af noget mere om, hvad han tænker og føler, uden at du direkte spørge ham, om han har lyst til at være sammen med dig. Hvad tænker du om det?  

 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Hvis du har brug for at snakke med nogle andre professionelle om dine tanker, kan du evt. ringe til Sexlinien på 70 20 22 66. Der er åbent mandag-fredag kl. 15-17. Det er gratis at ringe, og du er helt anonym. Du kan også logge på deres chat, den er åben mandag til torsdag 17- 19 gå ind på deres hjemmeside på www.sexlinien.dk  - her kan du læse mere om seksualitet. 

 

Du er selvfølgelig også altid velkommen til at ringe eller sms’e til Børnetelefonen på 116 111. Du kan også logge ind på chatten ved at gå ind på vores hjemmeside.

 

Mange kærlige hilsner

 

BørneTelefonen 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat