Brev

Er jeg afhængig

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Tak for dit brev til BørneBrevkassen, hvor du spekulerer over, om du er afhængig af sex. Det er rigtig dejligt for dig, at du har sådan en sød kæreste. Jeg ved ikke, om det er den første kæreste, du har haft sex med? Jeg kan tænke mig, at du igennem de sidste fire måneder har oplevet en masse dejlige følelser sammen med ham.

Jeg kan derfor godt forstå, hvis du tænker meget på ham og på sex, men ligefrem afhængig mener jeg ikke du er. Jeg synes nærmere det lyder som om, du er smask forelsket. Når man er meget forelsket, kan man slet ikke få nok af hinanden, og det er nok det, du oplever med din kæreste lige nu.

Jeg tænker på, om du kender den hjemmeside, der hedder

www.sexlinien.dk

? Det er måske en interessant side for dig at se på. Den er lavet for børn og unge og handler om sex og meget andet i den genre. Du kan måske se på den sammen med din kæreste? Siden giver ikke kun oplysninger omkring sex, men giver også gode råd omkring ting som prævention og følelser.

Du er også velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, du kan være helt anonym når du ringer dertil.

Mange kærlige hilsner

BørneBrevkassen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat