Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

er han godt for mig

Hej

jeg er en pige på 15, jeg går på efterskole i 8 klasse jeg har den her ven som siger jeg er som en søster for han og vi har det fantastisk godt sammen det bare jer den seneste tid har han lagå an på mig og han ved jeg ik er jomfru fordi det fortalte jeg ham jeg ik var mere lige siden har han sagt alt mulig om han gerne snart vil med hjem på besøg. Han skriver også hele tiden at han tror jeg er god i sengen og han vil gerne miste hans mødedom til mig og det gør mig ret ked af at tænke på fordi så er han den 5 fyr der hele tiden forlanger sex og alt det af mig. jeg føler mig virkelig som en luder som bare udstråler sex men sådan er jeg alså ik på nogen måde synes jeg ik jeg kan godt være lidt kæphøj og bare spil med men det jo kun forsjov det jo ik noget jeg mender.Jeg ved vikelig ik om jeg skal drop ham… det værste er vi ik har noget sammen og han har endda allerede en kæreste… det er lidt som om han bare udnytter mog for at få sex sådan føles det

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 15 år,

Tak for dit meget ærlige brev om din ven, som du føler forlanger, du skal tage hans mødom. Følelsen af at føle sig udnyttet er ikke rar og jeg vil dele nogle af mine tanker med dig. Jeg tænker det handler om signaler og om at få sagt til og fra.

Jeg tænker, at du og din ven ikke helt er enige om, hvad det vil sige bare at være venner. Det er meget normalt, at man bliver nødt til at sætte mange ord på, hvad der ligger i et venskab. Kunne det tænkes, at der er sket noget mellem jer, siden I startede på efterskolen sammen, så I nu føler jer mere frie sammen? Jeg ved fra andre unge, der starter med at være venner, at når de så bliver trygge ved hinanden, kan der blive en mere fri tone, og der kan komme nogle andre følelser mellem dem. Måske er det det, som du oplever med din ven lige nu. Kunne det tænkes, at du tog en snak med ham om jeres venskab. Jeg tænker, at det er vigtigt, han ved, hvad du føler, og han ved, at du savner den ven, han var engang for at kunne ændre på sig. Måske har du sendt nogle signaler, som du ikke har været klar over, og dem har han misforstået. Det kan tit være svært at finde balancen for en flirt. Jeg ved godt, at det kræver mod og få taget sådan en snak, men jeg håber, du kan finde mod til det, så du og din ven kan få klarhed over jeres venskab.

Du skriver, du føler dig som luder. Det er ikke i orden, at du skal gå med den følelse, og på ingen måde ok at lade andre styre, hvem du har sex med. Du bestemmer over dig og din krop, husk altid på det. Måske skal du øve dig i at være helt tydelig omkring, hvad du vil finde dig i. Det er helt i orden at være tydelig i, hvor éns grænser går, så den ikke bliver overskredet. Det er en måde at passe på sig selv.

Måske er det svært for dine drengevenner at forstå, at du kun mener dit flirteri for sjov. I den alder I har lige nu er der meget, som kan virke som en invitation til sex, feks. Påklædning, frække bemærkninger og snak om sex, selv om det ikke er det, du tænker. Der sker rigtigt meget med jeres hormoner i puberten, og mange tænker meget på sex og snakker meget om sex. Det er helt normalt, men vigtigt at man altid mærker efter og får sagt til og fra, så man ikke presses til noget, man ikke er parat til eller har lyst til.

Kunne det tænkes, at du snakkede med en af dine lærere om, hvordan du har det og forslog, at læreren tog det op som et generelt emne i klassen eller på hele efterskolen. Det skal ikke handle om dig, men mere en generel snak om grænser og signaler. Det er ikke altid læreren er klar over, hvad der sker uden for klassen. Tit handler det bare om, at alle får en fælles snak, så man får stoppet en dårlig vane med at overskride hinandens grænser.

Håber mine tanker har hjulpet dig lidt på vej? Jeg vil håbe du og din ven får talt sammen, så I igen kan være venner med respekt for hinandens grænser. Husk du kan også altid ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder voksne klar til at lytte og snakke videre med dig

De bedste hilsner BørneTelefonen 

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat