Kære pige
Tak for dine breve. Jeg mener at kunne se, at det må være dig, der også sendte brev nr. 7220..? så derfor vil jeg i dette svar nøjes med at henvise til det brev + svar, som jeg har sat ind nederst i denne besked.
Hvis ikke du synes, vores svar er brugbart, så tror jeg, det vil være godt, hvis du kunne finde mod til at søge lidt mere direkte rådgivning- fx på BørneTelefonen eller på BørneChatten... (Det er nemlig tit lettere at få nye ideer og tanker, hvis man har mulighed for at være i dialog med en anden.
Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen
Svar til brev 7220:
Kære pige, der føler dig usikker. Det er godt, at du har valgt at skrive brev til BørneBrevkassen, når du føler dig usikker på, hvordan du skal forholde dig til at have sex med drenge. Det er nemlig vigtigt, at du føler dig godt tilpas med din sexualitet, og i din alder kan det være rigtig svært at fornemme, hvad der er godt, og hvornår man skal sige fra. Men når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du nok har fået overskredet dine egne grænser ved at have samleje allerede som 12 årig. Du beskriver selv, at du ikke har lyst til at kontakte din kæreste efter jeres samleje, og efter at du havde sex med de to andre drenge, er du blevet i tvivl om det egentlig var ok.Som jeg forstår det, er du i tvivl, om det er ok i forhold til din kæreste, men jeg synes faktisk, du først og fremmest skulle tænke på, om det er ok for dig selv? Når jeg foreslår dig det, er det fordi, du ikke har lyst til at snakke med din kæreste mere, også selv om du elsker ham og han er sød mod dig. Det kan godt skyldes, at du faktisk ikke var parat til at have sex med ham.Alle de drenge, du har været sammen med er meget ældre end dig og det betyder, at det faktisk er deres ansvar ikke at overskride dine grænser. I Danmark er det ulovligt at have sex med nogen under 15 år. Det er det bl.a. fordi, der let kan ske det, at man bliver presset til at have sex, før man er klar til det. Og jeg tænker, det er det, som nok er sket for dig..?Så når du ikke har lyst til at snakke med ham, så er det måske fordi, han faktisk har overskredet din grænse- også selvom han måske ikke selv var klar over det..? Måske skulle du snakke lidt med ham om det.? - Eller skrive det til ham..? Hvis ikke du har lyst til at se ham, så synes jeg bestemt ikke, at du skylder ham det.Jeg ved ikke, om det er klogt at fortælle ham om de to andre drenge. Hvis du har rigtig dårlig samvittighed, skal du måske gøre det, men jeg synes, det vigtigste er, at du finder ud af dig selv og får snakket med ham om det. (Eller sagt fra overfor ham- hvis ikke du har lyst, synes jeg ikke du skal føle dig forpligtet til at svare ham...)Jeg bliver lidt bekymret over, at du drikker dig så fuld til fester, så du måske kommer til at gå med til mere, end du ville, hvis du var ædru. Måske skulle du tænke over, om det er en god idé at drikke så meget.Hvis du vælger at fortsætte med at have samleje, vil jeg opfordre dig til at bruge prævention, f.eks. at bede drengen om at bruge kondom. For det første kan din menstruation pludselig begynde, uden at du ved det, og så er der faktisk en risiko for, at du kan blive gravid, og for det andet beskytter et kondom mod sygdomme som f.eks. clamydia. Hvis du har brug for at snakke videre om de her ting, synes jeg, du skal ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvor der er en rådgiver, der har god tid til at snakke med dig. Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen