Brev

Er det okay? Hjælp!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år,

Det lyder som om, at du har en rigtig dejlig kæreste, og at I er meget glade for hinanden.
Det lyder også som om, du har en rigtig god ven, der bekymrer sig om dig og passer på dig.

Det er nemlig helt rigtigt, at det er en god idé at være meget forsigtig med at sende billeder af sin krop. Måske har du allerede hørt lidt om, hvordan man kan være forsigtig – f.eks. ved ikke at sende billeder med sit ansigt på.

Det er ikke ulovligt at sende nøgenbilleder (men det er ulovligt at dele nøgenbilleder af en anden, hvis man ikke har fået lov). Det er helt naturligt, at man er nysgerrig på dét med at sende nøgenbilleder, og det er ikke ulækkert eller mærkeligt, at man synes, det er spændende og sjovt. Men det er vigtigt, at man føler sig meget tryg og fortrolig med en anden person, før man sender nøgenbilleder. Du skriver, at du og din kæreste ikke har mødt hinanden endnu, og det er en meget god idé at vente med at sende flere billeder, til I har mødtes, og du måske føler, at du kender ham endnu bedre – og at du er endnu mere tryg ved ham? Måske kan du tænke, at man ikke skal dele noget, som man vil være ked af, at andre pludselig fik adgang til at se. 

Hvis nogen har delt nøgenbilleder af en, kan man finde råd lige her: https://bornetelefonen.dk/tema/problemer-på-nettet. Det er jo ikke fordi, du har oplevet det, men det kan alligevel være rart at læse om det.

Måske vil det være godt, hvis du og din kæreste snakkede sammen om, at I venter lidt med at sende flere billeder til hinanden, før I har mødtes? Man skal have lyst til at sende billeder og føle sig tryg i det. Og der er ingen grund til at skynde sig med det. Måske skal du og din kæreste være sammen længe – og så er der masser af tid til at sende billeder, når I først har mødt hinanden.

Hvis du har brug for at snakke mere om det eller hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen 116 111 eller skrive til os på Chatten.

Pas rigtig godt på dig selv.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

sociale medier

Sociale medier fylder meget i vores hverdag. Det er her hvor vi chatter, ringer, sender billeder og liker hinandens ting.

Er der noget, der gør dig usikker eller bekymret? Går du meget op i likes? Eller er dine private billeder blevet delt?

Prøv guiden her på siden og få hjælp trin for trin. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, prøve afstemningen eller se film om billeddeling.

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat