Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er det okay?

Hej jeg er en pige på 13 år. Faktisk 14 lige om lidt.

Jeg har en kæreste på 14. Vi mødtes over nettet, men vi kender hinanden personligt. (Det vil sige vi har mødt hinanden mange gange før)

Her for nogle dage siden, skulle mig og min kæreste være sammen. Vi skulle til lanparty (Computerspil-aften) sammen med nogle af vores andre venner, i 3 dage. Vi nåede ikke og spille særlig meget, fordi vi havde savnet hinanden så meget. Så det meste af tiden gik vi ture udenfor eller lå vi og kyssede under min dyne. Vi var selvfølgelig også sammen med de andre. Vi havde kysset mange gange før, men den her gang havde vi faktisk mulighed for at være lidt mere sammen.

Min kæreste er ikke ligesom alle drenge, han kan godt lide at læse bøger. Jeg synes han er den perfekte dreng for mig. Så vi lå og kyssede lidt. Da han så hvisker “Må jeg godt?” Og han havde sin hånd under mit bryst. Jeg stoler jo på ham, og jeg ved han respektere mig fuldt ud. Jeg sagde så ja. Så det endte med at vi lå og snavede. Jeg ved godt man først skal være over 15, men min mor har altid sagt til mig “Det ligemeget hvornår du gør det. Bare lov mig at han skal stoppe når du siger stop, han skal være den rigtige dreng du vil have første gang med. Og det vigtigste, at du husker beskyttelse”

Nå men efter lanparty. Kom hans mor og hentede os, og hun kørte os hjem til ham inden jeg skulle hjem. Vi besluttede os for at se en film, da det endte ud i at vi kun havde bukser op begge to. Vi kysser osv. Hvor han så kigger på mig med hans smukke øjne og spørger “Er du sikker på du vil?” Hvor han rejser sig langsomt op. Jeg sagde faktisk nej til at jeg ville. Han sagde “Jeg vil bare have at du er lykkelig” hvor jeg så forklarede ham at jeg er lykkelig selvom vi ikke har sex. Og vi blev enige om at det ikke skulle være lige nu, både fordi jeg havde menustration den dag, og jeg er liiiidt bange for hvad mine venner vil tænke om mig.

Jeg skrev så da jeg kom hjem, til mine 2 bedsteveninder. De sagde begge to at selvom jeg er 13 er det okay. Bare vi begge er med på det.

Undskyld for min lange roman. Jeg havde bare brug for at få det ud. Men vi er bare i tvivl om vi skal vente til vi bliver ældre eller om det sagtens kan lade sig gøre at have sex som 13 år.

Hilsen Pigen der tvivler

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13, snart 14 år

Hvor lyder det bare til, at du har fundet dig en rigtig sød kæreste! Det er så dejligt at læse dit brev, hvor du fortæller om jeres forhold. Han lyder virkelig som en god fyr for dig. 

Jeg kan forstå, at du tænker meget på, om I mon er for unge til at have sex - og til det kan jeg kun sige, at det er noget, du selv skal mærke. Ja, der er en seksuel lavalder, der hedder 15 år. Men den alder er sat for at beskytte mindreårige, mod voksne og unge over 15 år. Så den handler om, at én person over 15, ikke må have sex med en person under 15. 

Loven er altså ikke lavet, så to unge mennesker, på samme alder, der har lyst til at være sammen, ikke må være det. Så i følge "reglerne", må I gerne være sammen.

At finde ud af, om man er parat, er ofte en proces. Når jeg læser dit brev, lyder det til, at I lige nu er i gang med den proces. Jeg synes, at det er så dejligt at læse, at du både har talt med din kæreste, din mor og dine veninder om det. Og det lyder til, at de alle bakker dig op. Nu er det altså bare dig selv, der skal have lov til at "blive klar".

Det er altså i orden at gøre det nu. Men det kan også være, at du har det bedst med, at I fortsætter med at lære hinanden og jeres kroppe lidt bedre at kende, før I har sex. Nyd, at du har en kæreste, der forstår dig. Og prøv så at mærke efter, hvad det er, du har mest lyst til.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar og har fået lidt overblik.

De bedste hilsner
BørneTelefonen 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat