Brev

Er det Normalt eller er det unormalt?

Hej
Er det normalt at jeg godt kan lide at stikke min finger op i min tissekone? Og det mærkelige ved det er at jeg faktisk godt kan lide det.

Pige, 10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 10 år.

Tak for dit brev. Jeg ved, at det for mange børn og unge fylder meget, hvad der er normalt og ikke-normalt. Derfor synes jeg bare, at det er så sejt, at du skriver herind! 

Jeg kan berolige dig med, at det er helt normalt, at du godt kan lide at stikke din finger op i tissekonen. At stikke en finger op i tissekonen er meget normalt, når piger og kvinder onanerer, så det skal du ikke være bekymret for.

Du er ved at lære din krop at kende, og det er en vigtig ting. Det er fint at kunne mærke efter, hvad man kan lide og ikke kan lide.

De bedste tanker fra BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat