Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

er det normalt

hej bb

jeg har et underligt spøges mål. det er fordi når jeg efter jeg har onaneret og jeg kan se mit sæd er det helt gennemsigtigt med små grå pletter i er det normalt

mvh drengen på 13

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år

Tak for dit brev, hvor du fortæller, at der er små grå pletter i din sæd, når du har onaneret, og at du er i tvivl, om det er normalt.

Jeg synes, det er rigtig fint, at du skriver herind, når der er noget, du er i tvivl om. Jeg kan berolige dig med, at det er almindeligt, at der er hvide pletter / "tråde" i sæden. Det kan faktisk være forskelligt alt efter tidspunkt på døgnet, om sæden er mest klar og tynd eller mere tyk og hvidlig i det. Det har også noget at gøre med, hvor ofte man har sædafgang - den bliver tyndere til sidst, hvis man har udløsning flere gange i træk.

Så hvis du ikke har ondt, og sæden ikke får en rødlig / lyserød farve, tænker jeg ikke, at der er noget galt.

Måske kunne du alligevel have lyst til at ringe til Sexlinien på 70202266, de har åben mandag til fredag fra klokken 15 til klokken 17. Der kan du snakke med en rådgiver, som er vant til at snakke om sex og kroppens udvikling, uden at det er pinligt - og du er helt anonym.
På deres hjemmeside www.sexlinien.dk kan du også sende sit spørgsmål direkte til dem eller læse mere om emnet, hvis du hellere vil det.

De bedste hilsner
BørneBrevkassen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat