Brev

er det mærkeligt!?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Tak for dit brev. Det er bestemt ikke mærkeligt, at du har lyst til at se gayporno eller yaoi. I din alder, er det helt normalt, at man begynder at interessere sig for sex – både mellem heteroseksuelle og homoseksuelle. Man er nysgerrig og har lyst til at gå på ’opdagelse’ i den seksuelle verden, for at se, hvad der foregår der. Det er helt normalt.  

For mange unge er det homoseksuelle univers særligt interessant, fordi det kan opleves som anderledes end det, man er vant til at se. Det er jo ikke unormalt at se en mand og kvinde kysse hinanden i film, i fjernsynet og i virkeligheden. Det er lidt mere sjældent, at man ser to mænd, der kysser eller er kærlige overfor hinanden. Derfor kan det opleves som noget nyt og interessant – som at åbne en dør indtil et hemmeligt rum og kigge ind for at se, hvad der foregår derinde. Jeg håber, at du kan følge min tankegang.

Når du skriver, at dine forældre er ret meget imod homoseksuelle tænker jeg, at det måske kan gøre dig endnu mere nysgerrig på området, fordi du måske oplever det, som at gøre noget, der er ’forbudt’. Lige som hvis de havde sagt, at du ikke måtte noget bestemt, da du var lille. Så blev det måske straks lidt mere interessant at gøre det, du ikke måtte… Kan du mon genkende det? Jeg synes, at det er helt i orden, at du har denne hemmelighed for dine forældre, og du skal ikke være bekymret for, om det er mærkeligt eller unormalt. Måske kan du mere tænke på det som noget, du synes er interessant, spændende og dejligt at kigge på, og som en helt naturlig del af din udvikling.

Hvis du har brug for at snakke med nogle andre voksne end dine forældre om sex og dine tanker om det, kan du evt. prøve at ringe til Sexlinien. Det er gratis og du er helt anonym. Tlf nr er 70 20 22 66, og de har åbent mandag-fredag kl. 15-17. Du kan også gå ind på deres hjemmeside på www.sexlinien.dk

Du er også meget velkommen til at ringe ind til os på 116111 eller sms'e.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat